Mulig genoptagelse af sag om flislager

29/6-05: Ringkjøbing Amt meddelte i 2003 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at etablere flislager i Birkebæk Plantage. Det vurderedes på dette tidspunkt at der ikke var risiko for nedsivning af perkolat.
Dokumentation
Spørger: Jens Peter Vernersen (S)

Spørgsmål S 2238: Vil ministeren oplyse lovligheden af, at Ringkøbing Amt har givet tilladelse til at placere et stort flislager i en grusgrav beliggende i Birkebæk Plantage ved Herning, idet der er risiko for nedsivning fra flislageret til grundvandet?

Svar fra ministeren: Ringkjøbing Amt meddelte i 2003 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at etablere det omtalte flislager i en nedlagt grusgrav i Birkebæk Plantage. Tilladelsen omfattede højst 45.000 m3 flis på et 14.000 m2 stort areal. Amtet havde i denne forbindelse konstateret, at der ikke eksisterer vandindvindingsboringer nedstrøms flislageret og at der ved tømning af lageret én gang årligt ikke ville være risiko for nedsivning af perkolat, fordi flisen kunne opsuge den regn, som falder i løbet af et år.

Herning Kommune havde forinden vurderet, at etableringen af flislageret ikke er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Efter § 37, stk. 1, kan en sådan afgørelse som udgangspunkt ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Miljøstyrelsen vurderer, at Ringkjøbing Amt har fulgt miljøbeskyttelseslovens regler, da det gav tilladelse til at etablere flislageret efter § 19 i denne lov, og Miljøstyrelsen stadfæstede da også amtets afgørelse med en enkelt præcisering.

Miljøstyrelsen har tillige den 13. april 2005 stadfæstet et påbud fra Herning Kommune til Hedeselskabet. Efter påbudet må der kun være aktiviteter på flislagret, herunder til- og frakørsel af flis, i dagtimerne på mandage – fredage samt i meget begrænset og nærmere angivet omfang på andre tidspun kter.

Ringkjøbing Amt havde allerede i 2001 meddelt landzonetilladelse til et ableringen af flislageret. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet i 2003, som i første omgang afviste klagen, fordi klager ikke kunne anses som part i sagen og fordi klagen var indgivet for sent. Naturklagenævnet har over for Miljøstyrelsen oplyst, at det for tiden vurderer en anmodning om at genoptage sagen. Hvis nævnet omgør sin tidligere afgørelse og sagen efter planloven bliver genoptaget, oplyser Miljøstyrelsen, at det efter omstændighederne også kan være nødvendigt at genoptage sagen efter miljøbeskyttelsesloven.

I øvrigt havde Herning Kommune i sit påbud tilkendegivet en mulig yderligere aktivitetsindskrænkning i forbindelse med etableringen af et nyt flislager ved Herningværket. Dette lager forventer kommunen etableret i løbet af den nærmeste tid. På sit møde den 20. juni 2005 har kommunens udvalg for teknik og miljø godkendt en indstilling fra forvaltningen om at skærpe driftstiden ved flislagret, men forvaltningen har oplyst over for Miljøstyrelsen, at den endnu ikke har meddelt påbudet. Når det er meddelt, vil det med en klagefrist på fire uger kunne påklages til Miljøstyrelsen, hvis afgørelse vil være endelig.

Skov- og Naturstyrelsen har bedt politimesteren i Herning om at rejse tiltale mod Hedeselskabet for overtrædelse af et vilkår i en afgørelse efter skovloven om, at der kun må køres flis til lageret i Birkebæk Plantage fra Hedeselskabets egne plantager.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024