NOVANA-RAPPORT: FORBUD MOD TRIBUTYLTIN HAR EFFEKT

Dokumentation
Til pressen NOVANA-RAPPORT: FORBUD MOD TRIBUTYLTIN HAR EFFEKT Målinger viser faldende indhold af det stærkt giftige tributyltin (TBT) i muslinger fra danske farvande. TBT blev indtil 2003 anvendt som antibegroningsmiddel i bundmaling til skibe. Samtidig er hyppigheden af hormonforstyrrelser i havsnegle forårsaget af TBT faldende. Det fremgår af NOVANA-rapporten ?Vandmiljø og Natur 2006?. Det fortæller vi i DMUNyt: http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2007/23/ Flere nyheder er: SØRESTAURERING MULIG VEJ TIL AT OPNÅ KLARE SØER Indsatsen gennem de sidste 20 år for at genoprette en god vandkvalitet i omkring 80 danske søer gennem såkaldt sørestaurering gennemgås i en ny rapport.. En af de almindeligste metoder har været opfiskning af fredfisk, der æder de algespisende krebsdyr. Metoden er anvendt i omkring 50 søer, i mange af dem med gode resultater. Langtidsvirkningen af opfiskning er dog usikker, viser rapporten. og FOR TIDLIGT AT VURDERE OM MÅLENE I VMP III NÅS Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har udarbejdet det tredje statusnotat for Vandmiljøplan III (VMP III) til Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Resultaterne viser fald i overskuddet af kvælstof og fosfor i dansk landbrug Det er dog for tidligt at konkludere om målsætningerne i VMP III om henholdsvis kvælstof og fosfor vil blive nået. Endelig har vi fornøjelsen at fortælle om en DMU-prismodtager: FLOT INTERNATIONAL PRIS TIL DMU-PROFESSOR Forskningsprofessor Tony Fox har fået tildelt Luc Hoffmann medaljen for fremragende forskning og forvaltning af vådområder og vandfugle. Læs mere i DMUNyt 2007 nr. 23 http://www.dmu.dk/Udgivelser/DMUNyt/2007/23/ Venlig hilsen Jens C. Pedersen Informationschef ========================= NB Du kan ikke svare på denne mail. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens C. Pedersen, mailto:[email protected] Hvis du ikke længere ønsker at modtage besked om nyheder fra DMU kan du afmelde dig på denne adresse: http://list.cfi.dk/list.asp?adrnavn=pressemedd1 - hvor du også kan tilmelde dig, hvis du har fået denne besked fra en anden og gerne vil abonnere på vores nyheder.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024