Opfylder Grøn Vækst vandrammedirektivet?
Anders Jerking
RedaktionschefDet er overvejende sandsynligt, at de 19.000 tons kan være i underkanten af, hvad der bliver behov for for at leve op til den stringente tanke i vandrammedirektivet.
Brian H. Jacobsen
Seniorforsker, FOI
Ambitiøst eller ikke-ambitiøst? Det er spørgsmålet, efter regeringen og Dansk Folkeparti i sidste uge indgik en Grøn Vækst-aftale, hvor kvælstofudvaskningen skal reduceres med 19.000 tons inden 2015.Spørger man landbruget, om det er ambitiøst, så tror jeg, at de vil sige ja. Danmarks Naturfredningsforening vil nok sige nej. Det er en subjektiv vurdering, om det er ambitiøst eller ej.
Torben Moth Iversen
Projektchef, DMU
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det et meget ambitiøst mål, mens SF's Steen Gade mener, at målet er uambitiøst og for lavt til at kunne at leve op til EU's vandrammedirektiv.
Ifølge en af landets førende eksperter på området, Brian H. Jacobsen, seniorforsker på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, kan man argumentere for begge synspunkter.
"19.000 tons er både ambitiøst og ikke-ambitiøst. Det er ambitiøst, fordi en reduktion på 19.000 tons ude i vandmiljøet er meget - ikke mindst, når det skal nås inden 2015. På den anden side er målene i vandrammedirektivet også meget ambitiøse. Og det kan derfor vise sig, at Grøn Vækst ikke er nok, og at kravet er mere end 19.000 tons," siger han.
TROELS LUND POULSEN HAR GIVET FØLGENDE SVAR TIL FOLKETINGET OM KVÆLSTOF-REDUKTIONER:
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. S 2353 stillet af folketingsmedlem Per Clausen (EL)
Spørgsmål S 2353
Mener ministeren, at en reduktion af kvælstofudledningen på 19.000 ton om året er tilstrækkeligt til, at Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv, når statens egne miljøcentre ifølge fagbladet Ingeniøren fredag den 29. maj 2009 mener, at der er brug for en reduktion på 30.000 ton om året?
Svar:
De indsatser, som indgår i regeringsudspillet om Grøn Vækst og som vil medføre reduktion af 19.000 tons i kvælstofudledningen, er meget ambitiøse. Med indsatserne lever vi op til forpligtelserne i vandrammedirektivet.
Bruttoindsatsbehovet for reduktion af kvælstof til de danske kystvande kan beregnes teknisk, men beregningen er behæftet med ganske betydelig usikkerhed. Det skyldes særligt to forhold:
For de åbne kystvande mangler der for det første både viden om den positive effekt, som den kommende indsats i fjordene vil få, og tilstrækkelig viden til at bedømme hvor stor betydning den grænseoverskridende og atmosfæriske belastning af kvælstof har for målopfyldelsen i de åbne kystvande. For det andet er der herudover også for fjordene og de lukkede kystvande knyttet betydelige usikkerheder til de eksisterende beregningsmodeller.
Vandrammedirektivet indebærer tre planperioder. For at kunne gennemføre en målrettet indsats og sikre størst mulig effekt af denne gennemføres således en indsats på 19.000 tons kvælstof i første vandplanperiode frem til udgangen af 2015. Indsatsbehovet er opgjort ud fra en vurdering af de samlede usikkerheder ved beregningsmetoderne.
Frem til 2015 indsamles resultater og yderligere viden og hermed er det muligt at vurdere, behovet for opfølgende indsatser i de 2. generations vandplaner, som skal udarbejdes for perioden 2015-2021. Tilgangen er helt i overensstemmelse med Vandrammedirektivet.
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. S 2379 stillet af folketingsmedlem Steen Gade (SF)
Spørgsmål :
Med hvilken begrundelse er Folketinget ikke blevet informeret om, at forudsætningerne for regeringens måltal i Grøn Vækst for kvælstofreduktion på 19.000 tons er en politisk besluttet afvejning, der ikke har ladet usikkerheden komme miljøet, men forureneren til gode?
Svar:
Indsatsbehovet på 19.000 tons kvælstof i første vandplanperiode er bestemt ud fra en faglig vurdering af de faktiske usikkerheder ved de modelberegninger, der er anvendt til at opgøre indsatsbehovet. I besvarelsen af S 2353 er der redegjort for opgørelsen af de 19.000 tons kvælstof.
Ud fra resultaterne fra 1. planperiode og opnået yderligere viden vil det for 2. generations vandplaner nærmere kunne vurderes om der er behov for yderligere indsats.