Opposition: Minister zig-zagger i DMU-sag
Anders Jerking
RedaktionschefSagen drejer sig om, hvorvidt Skov- og Naturstyrelsen i sommeren 2007 pressede DMU til at ændre på EU-indberetningerne om de danske skove. Styrelsen og DMU var uenige om, hvordan habitatdirektivet skulle tolkes.
På samrådet bakkede ministeren sin styrelse op.
"I 2007 var der en diskussion om, hvordan direktiverne skulle tolkes. Der bakker jeg fuldt og helt op om Skov- og Naturstyrelsen," sagde ministeren og understregede, at det er styrelsens - og ikke DMU's - opgave at fortolke direktivet.
DMU's vurderinger
Den forklaring overraskede flere politikere, fordi miljøministeren i september, da mediedækningen af skovsagen var på sit højeste, til tre forskellige medier sagde, at han udtrykkeligt havde bedt om, at man lagde DMU's faglige vurderinger til grund. Til Jyllands-Posten sagde han således:
"Da jeg tiltrådte som miljøminister, gav jeg meget klart udtryk for, at vi skulle lægge DMU's faglige vurdering til grund netop for ikke at blande det faglige sammen med politik." (se de øvrige citater her.)