Pressemeddelelser: Socialdemokraterne vil styrke miljø-, og energiforskningen

Dokumentation
Pressemeddelelser ---------------------------------- 6. sep 06 15:30 Socialdemokraterne vil styrke miljø-, og energiforskningen Danmark skal være selvforsynende med energi senest år 2025. Den del af energiforsyningen, der i dag kommer fra Nordsøen skal erstattes med vedvarende energi. Det kræver massive investeringer i forsknings, og ikke mindst demonstrationsprojekter i de kommende år. Socialdemokraterne har derfor i finanslovsforslaget for 2007 afsat i alt 1. mia. til forskning, hvoraf en stor del skal bruges netop til miljø- og energiforskningen. Samtidig varsler Socialdemokraterne et energipolitisk udspil, der præsenteres forud for Folketingets åbning med vores bud på den fremtidige energipolitik, siger partiets energipolitiske ordfører Kim Mortensen - Nu er Danmark er førende rent forskningsmæssigt, men andre lande er meget længere fremme med at skabe et marked til den kommende teknologi. Der er et markant behov for midler til blandt andet demonstrationsanlæg. Hvis ikke den danske energiforskning kommer op i omdrejninger, ja så risikerer vi at miste arbejdspladser til bl.a. vores nordiske konkurrenter. For mens Sverige og Danmark skruer op for ambitionerne, står Danmark stille, udtaler Kim Mortensen. - Og som om det ikke var nok, så lægger Regeringens forslag til finanslov op til endnu et fald i de statslige støttekroner, idet blandt andet pengene til energiforskningsprogrammet planlægges reduceret fra 75 til 40 millioner kroner i 2009, fortsætter Kim Mortensen. For Socialdemokraterne er det afgørende at fremme en energipolitik med en balance mellem økonomisk effektivitet, forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse. Socialdemokraterne foreslår bl.a.: * En energi- og miljø pulje til Forskning, Udvikling og Demonstration. Socialdemokraterne foreslår en handlingsplan, der på såvel kort som langt sigt kan fastholde Danmarks førerposition indenfor udvikling af alternative energiformer. Vi foreslår derfor, at der oprettes en energi- og miljøpulje til brug for initiativer allerede i 2007. Midlerne skal fordeles på en sådan måde, at der sker en fordobling gennem partnerskabsaftaler med erhvervsliv og andre investorer. * Bioethanol til transportsektoren. Det er nødvendigt at reducere transportsektorens olieafhængighed og CO2-belastning, og derfor skal der investeres markant i udviklingen af biobrændsler, der kan erstatte olie til transportformål. EU-landene har indført en målsætning om, at biobrændsel skal udgøre 5,75 pct. af al brændstof inden for transport senest 2010. Socialdemokraterne mener, modsat Regeringen, at det er afgørende nødvendigt, at Danmark opfylder EU-forpligtelsen om 5 pct. brug af bioethanol stigende til 10 pct. over 3 år. Derfor skal der gennemføres en gradvis markedsintroduktion baseret på tvungen iblanding af bioethanol. Samtidig skal der indgås aftaler om en hurtig opførelse af bioethanolproduktion på 1. generationsteknologi med de selskaber og investorer, der har tilkendegivet, at de er klar til og indstillet på at gå i gang med en egentlig produktion. * Forskning i de sundhedsskadelige virkninger af anvendelsen af fossile brændstoffer. Elpriserne afspejler ikke de sande samfundsmæssige omkostninger ved at producere elektriciteten. Det skyldes, at "sideeffekterne" i form af forurening ikke regnes med. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) beregnet, at de samfundsmæssige miljø- og sundhedsmæssige omkostninger ved konventionel produktion i 2003 udgjorde 20 - 25 øre pr. kWh. Vindkraften skal sikres lige konkurrencevilkår ved at de afledte omkostninger afspejler sig i markedsprisen. Socialdemokraterne vil afsætte 5 mio. kr. til fortsat forskning i de sundhedsskadelige skadelige virkninger af anvendelsen af fossile brændstoffer. Yderligere kommentarer kontakt Kim Mortensen på 3337 4059 eller [email protected] ------------------------------------- STØT OS - KØB EN AKTIE (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=65970) WWW.SOCIALDEMOKRATERNE.DK (http://www.socialdemokraterne.dk) AFMELD/TILMELD (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list) ------------------------------------- Du har valgt at abonnere på socialdemokraternes nyhedsbrev Pressemeddelelser med denne adresse: [email protected]. Hvis du vil ændre dit abonnement kan du klikke på dette link: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list

Har du politiske spørgsmål til noget af det, du har læst i nyhedsbrevet så kontakt da venligts AIA på [email protected]

Har du redaktionelle spørgsmål eller kommentarer send da venligst en mail til [email protected]

Har du tekniske spørgsmål så send venligst en mail til [email protected]

-------------------------------------

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024