Prioritering af laksebestande

Spørgsmål S 2031: Vil ministeren bekræfte, at udmeldingen fra Kulturarvsstyrelsen den 12. januar 2006 vedrørende Gudenåsystemet om, at »Der er nu taget stilling til de å-systemer, der fremover skal være forbeholdt laksen og snæbelen. Gudenå-systemet er ikke medtaget.«, er i klar modstrid med National forvaltningsplan for laks, og i bekræftende fald, hvilke skridt agter ministeren så at tage?

Svar fra ministeren: Jeg kan oplyse, at "National forvaltningsplan for laks" (lakseplanen) blev udarbejdet med henblik på at redde de sidste bestande, der er tilbage af den oprindelige danske laks. Disse bestande findes i de vestjyske vandløb (Storåen, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å). Derfor anbefaler lakseplanen, at der først og fremmest skal gøres en indsats i disse vandløb for at redde de akut truede laksebestande. Skov- og Naturstyrelsen har vurderet, at selv med en ambitiøs indsats skal der bruges omkring 10 år før laksebestandene er robuste nok til at klare sig selv.

Lakseplanen beskriver også de vestjyske vandløb, hvor der tidligere har været laksebestande (Kongeåen, Sneum Å, Brede Å og Vidåen), og hvor der potentielt er mulighed for at genoprette bestande. Lakseplanen anbefaler, at det vurderes i hvilket omfang, der på længere sigt kan genoprettes danske laksebestande i disse vandløb ved f.eks. genopretning af vandløbene og fiskepleje. Lakseplanen vurderer også muligheden for en laksebestand i Gudenåen, men henviser i øvrigt til rapporten "Gudenåens passage ved Tangeværket", hvor mulighederne er beskrevet i detaljer. Lakseplanen anbefaler, at det vurderes i hvilket omfang, der på længere sigt kan etableres en stamme af danske laks i Gudenåen, eftersom der i mange år har været opretholdt en stor men kunstig bestand af laks, der alene hviler på udsætninger af "fremmed laks" ( skotske, svenske, irske ).

På denne baggrund vil jeg bede Skov- og Naturstyrelsen klargøre over for Kulturarvsstyrelsen, hvordan prioriteringerne med hensyn til laksebestande i Danmark er beskrevet i lakseplanen.

Spørgsmål S 2032: Vil ministeren redegøre for sin opfattelse i forhold til, at Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med en bygningsfredning af Tangeværket tilsyneladende har til hensigt at forhindre en gennemførelse af ”National forvaltningsplan for laks” i forhold til Gudenåsystemet ved en forudsætning for fredningen om, at der fortsat skal være elproduktion på Tangeværket?

Svar fra ministeren: Jeg forstår, at det er et ønske fra det rådgivende organ Det Særlige Bygningssyn, at værket fortsat er i drift. Kulturarvsstyrelsen kan frede bygningsværker, herunder, som i det konkrete tilfælde, kraftværket, stigbordet, hoveddæmningen med frisluse, de to sekundære dæmninger samt indløbskanalen, men Kulturarvsstyrelsen kan ikke frede tilførelsen af vand til Tange sø. Bygningssynets ønske om, at værket fortsat er i drift, er således afhængigt af, at der kan skabes en evt. frivillig aftale med myndigheder på området om en rimelig balance mellem hensynet til naturen og hensynet til kulturmiljøet. Kulturarvsstyrelsen er enig i, at Bygningssynets ønsker ikke vil forhindre gennemførelsen af ”National forvaltningsplan for laks” eller begrænse eventuelle fremtidige passagemuligheder ved Tangeværket.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S 2031, hvor der redegøres for prioriteringerne i ”National forvaltningsplan for laks”.