Særregler for udlændinge som ønsker sommerhus

26/9-05: Personer der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af mindst 5 år, kan kun erhverve fast ejendom til anvendelse som sommerhus efter tilladelse fra justitsministeriet.
Dokumentation
Spørger: Bjarne Laustsen (S)

Spørgsmål S 3676: Hvilke muligheder har Skagen Kommune for at begrænse og regulere boligforholdene i Skagen, hvor udenbys borgere og udlændinge i stigende grad opkøber boliger i den centrale del af Skagen som sommerboliger?

Svar fra ministeren: Efter planlovens kan der af en kommune i en lokalplan fastlægges bestemmelser om, at ejendomme inden for lokalplanens geografiske område eller i dele heraf kun må anvendes til "beboelse" eller til "helårsbeboelse". Hvis det af en lokalplan kun fremgår, at ejendommene skal anvendes til ”beboelse”, vil det ikke være i strid med lokalplanen, hvis ejendommene anvendes som ferie- og fritidsboliger. Så hvis en kommune ønsker, at ejendomme skal være permanente helårsboliger, så skal dette klart fremgå af lokalplanen.

Lokalplanbestemmelser har imidlertid kun virkning for fremtiden. Det medfører, at en lokalplan, der omfatter et område med eksisterende bebyggelse ikke umiddelbart får virkning for boliger, der fx er taget i brug som ferieboliger, før lokalplanforslaget blev offentliggjort.

Boliger, der ikke fra begyndelsen har været omfattet af en lokalplanbestemmelse om helårsbeboelse, kan imidlertid senere blive omfattet af bestemmelsen, hvis ejendommen i 3 år har været brugt som helårsbolig. Håndhævelse af lokalplaner og deres bestemmelser påhviler kommunerne, og man kan fx meddele ejere og andre brugere påbud om lovliggørelse efter forudgående varsling. Hertil kommer, at det er muligt ved domstolene at idømme bødestraf over for ejere og andre brugere, der overtræder loven, herunder dens bestemmelser om lokalplaner og håndhævelse heraf.

Et påbud fra en kommune om, at anvendelsen som feriebeboelse skal ophøre er således muligt, men det indebærer ikke, at ejeren/brugeren bliver forpligtiget til at anvende boligen som fast bopæl (helårsbeboelse). Man kan fx vælge, at lade boligen stå tom. I sådanne situationer kan der imidlertid gennemføres en tvangsudlejning efter boligreguleringsloven, hvis forudsætningerne for dens anvendelse er til stede, herunder at der er tale om konkret boligefterspørgsel i området. Udlændinges adgang til at erhverve fast ejendom i Danmark er reguleret af Lov om erhvervelse af fast ejendom, der hører under Justitsministeriets resort.

Omkring det forhold, som spørgsmålet nævner, at udlændinge i stigende grad opkøber boliger i den centrale del af Skagen som sommerboliger, kan oplyses, at personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af mindst 5 år kun kan erhverve adkomst til fast ejendom til anvendelse som sommerhus/fritidshus efter tilladelse fra Justitsministeriet.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024