Slækker regeringen på vand-ambitionerne?

VAND: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) antydede på et samråd i går, at målene i vandrammedirektivet ikke bliver opfyldt i 2015. Oppositionen raser.
På et samråd i går antydede Troels Lund Poulsen, at regeringen vil søge om dispensation, så man får længere tid til at opfylde vandrammedirektivet.
På et samråd i går antydede Troels Lund Poulsen, at regeringen vil søge om dispensation, så man får længere tid til at opfylde vandrammedirektivet. Foto: Altinget.dk
Anders Jerking
Fakta

Fakta om vandrammedirektivets miljømål
"Vandrammedirektivet fastsætter en række konkrete miljømål. Et af de helt centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer. Det overordnede mål er således at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand". For overfladevand betyder det at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand."


Kilde: Kilde: By- og Landskabsstyrelsen
Oppositionen anklager regeringen og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for at slække på ambitionerne for vandmiljøet. Det sker kort tid før, at regeringen i Grøn Vækst skal fremlægge de længe ventede vandplaner.

Anklagen kommer, fordi miljøministeren på et samråd i Folketingets Miljøudvalg onsdag sagde, at kravene i vandrammedirektivet "skal være opfyldt i perioden fra 2015 og frem til 2027". Det er de sidste fire ord, der har fået oppositionen til at se rødt. De mener, at direktivet allerede skal være opfyldt i 2015, men på mødet understregede miljøministeren, at det er muligt at søge dispensation.

Skruer ambitionerne ned 
Det er helt nye toner fra regeringen, mener Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen.

"Ministerens udsagn er et klokkeklart signal om, at ambitionerne er skruet ned. Det strider mod alle alle regeringens skåltaler og betyder, at vandmiljøet igen bliver taberen. Hidtil har regeringen sagt, at målene skulle nås i 2015, og det er også ånden i direktivet," siger han.

Dokumentation

Det sagde Troels Lund Poulsen (V) om vandrammedirektivet:

"Vi kommer snart til at diskutere den danske implementering af vandrammedirektivet, der stiller en lang række mål op i forhold til, hvordan vores vandløbstilstand skal være. Kravene kommer til at være bindende og skal være opfyldt i perioden fra 2015 og frem til 2027. På nuværende tidspunkt er statens miljøcentre ved at udarbejde forslag til de fremtidige vandplaner."

"Ja det er rigtigt, at man går efter, at det skal være i 2015 som hovedregel, men der er også mulighed for at udskyde indfasningen i forhold til vandrammedirektivet ud fra en lang række forskellige undtagelsesbestemmelser. Jeg vil blot nævne det i dag, og jeg tror, at vi kommer tilbage til den diskussion, når vi fremlægger vandplanerne."


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024