Tyskland står til stor CO2-fordel

Af Charlotte Søndergren
Konsulent, civilingeniør, Dansk Energi

EU-Kommissionen har dags dato godkendt de første 10 allokeringsplaner. Det drejer sig om Tyskland, Storbritannien, Sverige, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta og Slovakiet.

Generelt skærper de kravene og tager toppen af de konkurrenceforvridende elementer. Med undtagelse af Storbritannien skærer EU-kommissionen over en bred kam i de nationale tildelinger af kvoter. Samlet skal de reducere med knap 7 pct. i mere end det foreslåede.  

Men det er langt fra nok. Kommissionen har dermed accepteret en række klimaplaner frem mod 2012, der vil skævvride konkurrencen i Europa. For eksempel har Tyskland nu fået godkendt deres plan med et krav fra EU-Kommissionen om at skære yderligere 6 pct. til en samlet reduktion på 9 pct. i forhold til perioden 2005-2007.

Vi kender nu den tyske plan og dermed det, som bør være udgangspunktet for den danske regerings kommende udspil til den danske allokeringsplan. Alt andet vil flytte investeringer og arbejdspladser ud af Danmark, tømme de danske virksomheder for ressorucer til at investere i ny teknologi og potentielt svække den danske forsyningssikerhed.

Charlotte Søndergren
Konsulent, Dansk Energi

Friholdes den tyske industri, kan den tyske energiproduktion forventes at få en reduktion på maksimalt 15 pct. Skal den danske energiproduktion bære størstedelen af den danske forpligtelse, vil dette betyde en væsentlig større reduktion på op mod 70 pct.

Billedligt talt betyder det, at danske energiproducenter kan risikere kun at have kvoter nok til at køre frem til den 26. april. Herefter er det ud i Europa og købe kvoter.

For den tyske producent forholder det sig helt anderledes. Her får man kvoter nok til at køre frem til den 6. november. Herefter skal de ud på markedet og købe kvoter. Der er et navn for den forskel - og det er konkurrenceforvridning.  

Vi kender nu den tyske plan og dermed det, som bør være udgangspunktet for den danske regerings kommende udspil til den danske allokeringsplan.

Alt andet vil flytte investeringer og arbejdspladser ud af Danmark, tømme de danske virksomheder for ressourcer til at investere i ny teknologi og potentielt svække den danske forsyningssikkerhed.