Venstre bestormer regeringen med klimaspørgsmål
Michael Hjøllund
Journalist"Kan ministeren afvise, at regeringen vil gennemføre forslaget fra regeringens klimaplan om at tage 35.000 ha lavbundsjorde ud af drift?"Jeg spørger, som jeg gør, for at finde ud af, om regeringen mener de her tiltag alvorligt.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører
Dette, og 25 andre lignende §20-spørgsmål, kræver Venstre, at fødevareminister Karen Hækkerup (S) svarer på. Hun er blot en af en række ministre, som Venstre på få dage har stillet op mod 80 §20-spørgsmål.
Spørgsmålene drejer sig om de idéer til CO2-reducerende virkemidler, der er en del af det virkemiddelskatalog over klimaforbedringer, klimaminister Martin Lidegaard (R) fremlagde i sidste uge.
Afsenderen er Venstres klima- og energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, og han vil vide, hvilke af værktøjerne regeringen agter at gennemføre.