Vi skal prioritere de rigtige løsninger

Landbrugs- og fødevareerhvervet er i øjeblikket i en meget alvorlig økonomisk situation. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke er en del af løsningen på fremtidens udfordringer på miljø, natur og klimaområdet. Men det betyder, at vi i Danmark er nødt til at gå nye veje frem for den generelle reguleringsstrategi, der har været fulgt de seneste mange år.

Der er simpelthen ikke plads til yderligere byrder, hvis vi skal kunne fastholde vores konkurrenceevne i forhold til udlandet - tværtimod har vi akut brug for omkostningslettelser. Og det kan alt sammen lade sig gøre, hvis vi griber det fornuftigt ad. Krisen betyder ikke, at der skal lettes på miljøkravene, men at politikerne nu skal vælge de rigtige løsninger, så landbrugs- og fødevareerhvervets konkurrenceevne forbedres, samtidig med at der sker forbedringer på klima- natur- og miljøområdet.

De rigtige løsninger prioriterer de miljøtiltag, der kan fungere som nye forretningsområder for landbruget. Det kunne være energiafgrøder og udvikling af bioenergi. Med til de rigtige løsninger hører også de virkemidler, som ikke lægger sig hindrende i vejen for en moderne, stærk og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Vi skal se på de muligheder der er for at udnytte alle synergier og dermed slå flere fluer med et smæk.

Store krav i vandplanerne 
Nogle af de allermest effektive miljø-, natur- og klimaløsninger indebærer høje etableringsomkostninger. Det gælder f.eks., når man etablerer vådområder og genetablerer de stenrev, som tidligere har udgjort en meget vigtig brik i bl.a. Limfjordens øko-system. De er dyre her og nu, men det er tiltag, som har en varig positiv effekt på såvel miljø som natur og klima. Derfor er det også ekstremt omkostningseffektive løsninger og dermed gode investeringer.

At landbruget er i krise, er derfor langtfra ensbetydende med, at alt miljøarbejde skal sættes på hold. Det betyder bare, at det skal gøres rigtigt.

Niels Peter Nørring
Landbrug & Fødevarer

Vand- og naturplanerne sætter overordentligt ambitiøse mål for natur- og miljøtilstanden. Det vil kræve en helt ekstraordinær indsats - og det kan ikke undgå at blive dyrt for staten. Bliver det for stor en mundfuld, vil det være oplagt at gøre, som man formentlig også gør i andre europæiske lande, nemlig udskyde en del af målopfyldelsen. Så længe man vælger de rigtige virkemidler, vil det på lang sigt ikke være afgørende, om man når målet i 2015 eller 2025. I modsætning til de generelle virkemidler som f.eks. kvælstofkvoter, hvor der går mange år, før man ser en effekt, så er de målrettede tiltag kendetegnet ved at have en effekt på miljøet med det samme.

At landbruget er i krise, er derfor langtfra ensbetydende med, at alt miljøarbejde skal sættes på hold. Det betyder bare, at det skal gøres rigtigt.