Christine Antorini
svarer
Søren Pind

Christine Antorini (S) spørger uddannelses- og forskningsministeren, hvordan ministeren vil sikre en god sammenkobling mellem Studievalg Danmark og eVejledning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 132, Spørgsmål 1
Hvordan vil ministeren sikre en god sammenkobling mellem Studievalg Danmark og eVejledning samt uddannelsesguiden under Undervisningsministeriet, jf høringssvarene til L 132?

Svar fra tirsdag den 13. marts 2018
Det følger af det fremsatte lovforslags § 4, at Studievalg Danmark samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, videregående uddannelsesinstitutioner og vejledningsorganisationer. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af samarbejdet.

Det er således vigtigt med et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg Danmark og andre, der vejleder. Det gælder også i forhold til eVejledning og UddannelsesGuiden, der er informations- og vejledningstilbud, der dækker på tværs af hele undervisnings- og uddannelsesområdet.

I den forbindelse er undervisningsministeren og jeg enige om, at der skal være et tæt og løbende samarbejde mellem de forskellige vejledningstilbud på de to ministerområder, herunder Studievalg Danmark, eVejledning og UddannelsesGuiden, for at styrke kvaliteten af den samlede vejledning.

Et godt samarbejde er afgørende for en sammenhængende og relevant vejledningsindsats til gavn for både den enkelte og for samfundet. Det er her blandt andet vigtigt, at de enkelte vejledningstilbud henviser til hinanden afhængig af det individuelle vejledningsbehov med henblik på at give den vejledningssøgende den efterspurgte og relevante information og vejledning.

Ved at samle vejledningsopgaven fra de nuværende studievalgscentre i én institution, Studievalg Danmark, skabes bedre rammer for en koordineret og sammenhængende vejledningsindsats – ikke kun i forhold til Studievalg Danmarks vejledning, men også i forhold til samarbejdet med andre, der vejleder, herunder eVejledning og UddannelsesGuiden. 13. marts 2018

18/011717-02 Et tæt og løbende samarbejde mellem Studievalg Danmark og øvrige vejledningstilbud vil blive et vigtigt fokuspunkt for den kommende direktør for Studievalg Danmark.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024