Udvalget
svarer
Mai Mercado

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger børne- og socialministeren, Mai Mercado, om regeringen vil tage initiativ til, at antallet af overgreb, tyverier, krænkelser og lignende begået af plejepersonale mod personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fremadrettet bliver registreret, således at det på sigt vil være muligt at få et overblik over problemets omfang

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 61, Spørgsmål 18
I forlængelse af svar på spørgsmål 2 bedes ministeren redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til, at antallet af overgreb, tyverier, krænkelser og lignende begået af plejepersonale mod personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fremadrettet bliver registreret, således at det på sigt vil være muligt at få et overblik over problemets omfang.

Svar fra mandag den 28. maj 2018
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”Justitsministeriet kan henvise til ministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmål 2 (ad B 61), hvoraf det fremgår, at Rigsadvokaten over for Justitsministeriet har oplyst, at politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er et journaliserings- og sagsbehandlingssystem, der er opbygget sådan, at der journaliseres sager på en gerningskode, der knytter sig til lovovertrædelsen. I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til bl.a. at oplyse, hvor mange tiltaler eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.

Det er således ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe nærmere oplysninger om relationen mellem en gerningsmand og den forurettede eller oplysninger om gerningsmandens beskæftigelse, og Justitsministeriet har ikke aktuelle planer om at foretage ændringer i POLSAS-systemet vedrørende dette.”
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024