Rasmus Vestergaard Madsen
svarer
Sophie Løhde

Rasmus Vestergaard Madsen (EL) spørger ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, hvordan det påtænkes at føre tilsyn med projekter finansieret af fonden, og om det f.eks. er socialtilsynet der påtænkes at skulle føre tilsynet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 56, Spørgsmål 8
Ministeren bedes uddybe, hvordan det påtænkes at føre tilsyn med projekter finansieret af fonden, og om det f.eks. er socialtilsynet der påtænkes at skulle føre tilsynet?

Svar fra onsdag den 7. november 2018
Der lægges med lovforslagets § 15 op til, at ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med fonden. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.4.1., at etablering af et tilsyn med fonden vil sikre, at der kan gribes ind, hvis fonden f.eks. ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte grænser.

Der lægges med lovforslaget derudover ikke op til, at der fastsættes særlige regler om tilsyn med de enkelte initiativer eller projekter, der støttes af fonden. Det indebærer, at spørgsmål om tilsyn med de enkelte projekter vil skulle vurderes ud fra de gældende regler om tilsyn på de omfattede velfærdsområder.

Ovenstående skal ses i lyset af, at det af lovforslagets særlige bemærkninger til § 7 fremgår, at ”formålet med bestemmelsen er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til at varetage, uddelegere eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer for indsatsen, som er beskrevet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med de regler, der efter lovgivningen gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhandlede opgave”.

Det gælder eksempelvis på socialområdet, hvor Børne- og Socialministeriet oplyser, at:

”Socialtilsynet fører et driftsorienteret tilsyn med en lang række tilbud efter serviceloven samt med tilbud efter sundhedslovens § 141 og med botilbudslignende tilbud, som dette er defineret i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.

Det driftsorienterede tilsyn med tilbud efter serviceloven og med botilbudslignende tilbud omfatter den indsats, der ydes i tilbuddet efter serviceloven. Det driftsorienterede tilsyn med tilbud efter sundhedslovens § 141 omfatter indsatsen i tilbuddet efter sundhedsloven.

Hvis de projekter, der finansieres af Den Sociale Investeringsfond, falder inden for denne ramme, vil de være omfattet af socialtilsynets tilsyn.”
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024