EL spørger til alternativer til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om tvangsbortadoption

Det er helt afgørende, at der i sager om adoption uden samtykke er en høj grad af retssikkerhed, idet afgørelsen for både barn, forældre og barnets eventuelle plejeforældre har en meget indgribende karakter. Ændringer af behandlingen af sagerne med henblik på en nedbringelse af sagsbehandlingstiden må derfor på ingen måde svække retssikkerheden.

Ankestyrelsen har den 31. august 2018 offentliggjort en rapport om adoption uden samtykke, hvor Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes brug af og kendskab til reglerne om adoption uden samtykke og mulighederne for at få råd og vejledning.

Ankestyrelsen identificerer i undersøgelsen en række barrierer for, at kommunerne anvender muligheden for at rejse en sag om adoption uden samtykke og dermed grunde til, at kommunerne ikke anvender muligheden, uanset at det vil være til barnets bedste at blive adopteret. En af barriererne er, at sagsforløbene er ressourcekrævende og lange. Der peges i rapporten også på, at reglerne om beskikkelse af advokater for barnet og sagens øvrige parter er uklare.

Den viden, som er tilvejebragt med undersøgelsen, er balanceret i forhold til retssikkerheden. Det er herunder vurderet, at den dobbelte behandling af sagen hos både Ankestyrelsen og Statsforvaltningen forlænger sagsbehandlingstiden unødigt til skade for barnets biologiske forældre, der venter på en endelig afklaring, og ikke mindst for barnet, der ligeledes venter på en afklaring og på at starte tilknytningen til adoptivfamilien. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2., kan den lange sagsbehandlingstid og dobbelte sagsbehandling hos to statslige myndigheder som nævnt i Ankestyrelsens rapport være en barriere for, at kommunen overhovedet rejser en sag om adoption uden samtykke.

På denne måde vurderes det, at der med forslaget er ramt den rigtige og nødvendige balance i forhold til retssikkerheden.

Socialstyrelsen udgav i 2015 en håndbog om adoption uden samtykke, der har til hensigt at skabe et overblik over gældende lovgivning på området og understøtte sagsbehandleres arbejde. Håndbogen indeholder bl.a. konstruerede sagsforløb baseret på afgjorte sager. Denne håndbog vil blive opdateret så både de foreslåede lovændringer, men også den seneste domspraksis, herunder to domme fra Højesteret, kan indgå i håndbogen, så den fortsat kan understøtte sagsbehandlerne i kommunerne i deres arbejde.