Liselott Blixt
svarer
Ellen Trane Nørby

Liselott Blixt (DF) spørger sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, hvordan myndighederne forventes at hjælpe det enkelte menneske, som ikke tager den nødvendige medicin og som følgelig bliver udadreagerende og til fare for sig selv, familien og omgivelserne, og som til sidst bliver tvangsindlagt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 164, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne forventes at hjælpe det enkelte menneske, som ikke tager den nødvendige medicin og som følgelig bliver udadreagerende og til fare for sig selv, familien og omgivelserne, og som til sidst bliver tvangsindlagt. Og er ministeren indstillet på at præcisere forslaget, så ovenstående tydeligt kommer til at fremgå, eventuelt ved et bidrag til betænkningen?

Svar fra torsdag den 21. marts 2019
For at undgå, at udsatte psykisk syge patienter efter udskrivning fra psykiatrisk afdeling falder uden for systemet og stopper med at følge den nødvendige behandling, er der som en del af lovforslaget stillet forslag om, at anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges.

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver til i samarbejde med andre myndigheder og kan udarbejdes under hensyntagen til, at der kan være tale om særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen er netop nu i gang med en generel gennemgang af vejledningerne på psykiatriområdet. Jeg vil i den forbindelse bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere det evt. behov for at præcisere vejledningerne, således at de ansvarlige myndigheder i højere grad bliver opmærksomme på, hvad der forventes af dem i forhold til at hjælpe det enkelte menneske, som ikke tager den nødvendige medicin og som følge heraf bliver udadreagerende og til fare for sig selv og andre, således at tvangsindlæggelse kan undgås.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024