Udvalget
svarer
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om kommentar til henvendelsen af 3/12-19 fra KPMG Acor Tax om, hvilken beskatning der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 4, Spørgsmål 13
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. december 2019 fra KPMG Acor Tax om, hvilken beskatning der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor, jf. L 4 - bilag 11.

Svar fra onsdag den 4. december 2019
KPMG Acor Tax spørger i fortsættelse af deres henvendelse af 2. december 2019, jf. L 4 – bilag 9, hvilken beskatning, der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor, både hvor debitor efter udenlandske skatteregler får nedsat sit rentefradrag som følge af gældseftergivelsen, og hvor debitor ikke får nedsat sit rentefradrag. Det anføres, at det kan lægges til grund for besvarelsen, at der ikke sker en gældseftergivelse udover gældens kursværdi.

KPMG antager, at udenfor koncernforhold skal et dansk kreditorselskab af hensyn til EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed som minimum have tilbageført indtægtsførte renter, som debitorselskabet ikke har fradragsret for som følge af en gældseftergivelse. Det anføres endvidere, at det indenfor koncernforhold som minimum kun vil gælde, når debitorselskabet hører hjemme inden for EU/EØS, da det her er EU-rettens regler om den frie etableringsret, der er gældende.

KPMG anfører, at denne lovhjemmel bør sikres ved en kodificering af lovhjemmelen til den i Skatteministeriets notat af 30. november 1995 beskrevne retstilstand for beskatningen af renter hos kreditor, hvor debitor får nedsat sit rentefradrag efter ligningslovens § 5, stk. 9.

KPMG spørger endvidere, om ligningslovens § 5, stk. 9, også skal finde anvendelse, hvor kreditorselskabet eftergiver gæld, hvor gældens kursværdi er pari, dvs. hvor der reelt ydes gave, tilskud eller lignende til debitorselskabet uden for og inden for koncernforhold. Det anføres, at såfremt der skal tages højde for gældens kursværdi, bør ligningslovens § 5, stk.

9, vel justeres i lighed med beskatningen efter kursgevinstloven, hvor beskatningen er afhængig af gældens kursværdi, og hvor en eventuel forskelsværdi beskattes som gave eller lignende eller efter reglerne for skattefrie tilskud indenfor koncernforhold.

Kommentar Der ændres ikke med lovforslaget på beskatningen i henhold til den praksis, der er beskrevet i svaret på spørgsmål 12, hvorefter moderselskabet (kreditor) vil kunne få tilbagereguleret de indtægtsførte renter, i det omfang rentefradraget hos datterselskabet (debitor) edsættes som følge af en rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens § 5, stk. 9.

Som anført i svaret på spørgsmål 12 vil Skatteministeriet i forlængelse af dette lovforslag se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024