Louise Schack Elholm (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at uddybe eksempler på utilsigtet udnyttelse af anvendelse af modeller med opdeling i flere aktieklasser

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er baggrunden for lovforslaget, at Skattestyrelsen via en såkaldt early warning har gjort opmærksom på, at der ved anvendelse af såkaldte A/B-modeller kan ske en utilsigtet udnyttelse af reglerne om opgørelse af aktieavancer med henblik på at skabe kunstige tab, udskyde beskatning af aktieavancer og omgå udbyttebeskatning. Skattestyrelsen henviser til, at der er set konkrete eksempler på denne udnyttelse.

Det konkrete omfang af denne udnyttelse kendes ikke. Det er derfor forbundet med væsentlig usikkerhed at bedømme omfanget af den utilsigtede udnyttelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skønnes det, at størrelsen af skattepligtige avancer, der søges reduceret, og størrelsen af tab, der søges fradrag for, i forbindelse med A/B-modeller og gennemsnitsmetoden, udgør ca. 120 mio. kr. årligt.

I lovforslagets bemærkninger er der givet tre eksempler på udnyttelse af de gældende regler ved anvendelse af de såkaldte A/B-modeller.

Der anmodes i spørgsmålet om en uddybning af eksemplerne på udnyttelse. Med udgangspunkt i en af de konkrete sager, som har dannet baggrund for Skatteforvaltningens early warning, kan der gives følgende forenklede uddybning af et af eksemplerne:

En person har i mange år ejet aktierne i et selskab, der har en værdi på 70 mio. kr. Kort tid før tilflytning til Danmark indskyder aktionæren alle sine aktier i det gamle familieselskab i et nyt holdingselskab. Hovedaktionærens anskaffelsessum for aktierne i holdingselskabet udgør således 70 mio. kr.

Holdingselskabet etableres med en nominel aktiekapital på 5 mio. kr., hvoraf A-kapitalen udgør 0,5 mio. kr., og B-kapitalen udgør 4,5 mio. kr. Der knyttes en forlods udbytteret med en nutidsværdi på 65 mio. kr. til A-aktierne, der hermed har en markedsværdi på 65,5 mio. kr. B-aktierne har en markedsværdi på 4,5 mio. kr.

Kort tid efter tilflytningen overdrager aktionæren alle B-aktierne til sin søn for markedsværdien på 4,5 mio. kr. Aktionæren selvangiver et tab på B-aktierne på 58,5 mio. kr., idet afståelsessummen udgør 4,5 mio. kr., mens anskaffelsessummen opgøres til 63 mio. kr.

Ved opgørelsen har aktionæren fordelt den samlede anskaffelsessum på 70 mio. kr. i forhold til den nominelle kapital med henvisning til de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven. Anskaffelsessummen for A-aktierne er opgjort til 7 mio. (500/5.000 af 70 mio. kr.), mens anskaffelsessummen for B-aktierne er opgjort til 63 mio. kr. (4.500/5.000 af 70 mio. kr.).

I alt Tabet opgøres således:

Afståelsessum B-aktier Anskaffelsessum B-aktier 5.000.000 70.000.000 Anskaffelsessum fordelt i 70.000.000 4.500.000 63.000.000 58.500.000 Aktionæren har hverken haft fortjeneste eller tab på de pågældende aktier. Alligevel er der fratrukket et meget stort tab på selvangivelsen.

Dette er et eksempel på en udnyttelse af reglerne, som man efter min opfattelse ikke skal acceptere. Det er uholdbart, hvis man kan selvbetjene sig til et stort fradrag i en situation, hvor der end ikke er noget økonomisk tab på de aktier, der afstås.

Jeg kan tilføje, at det ganske vist er muligt, at en model som den beskrevne efter omstændighederne vil kunne blive underkendt af domstolene. Men alene risikoen for, at det eventuelt skulle være muligt at komme igennem med et sådant tabsfradrag, er efter min opfattelse tilstrækkeligt til at skride til lovændring på dette område.