Louise Schack Elholm (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at uddybe den nye metode regeringen ønsker at benytte til fordelingen af anskaffelsessummen i selskaber med flere aktieklasser

Lovforslaget går ud på, at hovedaktionærer skal anvende en anden metode til fordeling af anskaffelsessummen, når hovedaktionæren afstår en del af sine aktier i et med flere aktieklasser. Fordelingen af anskaffelsessummen skal efter forslaget ske på grundlag af markedsværdien af den enkelte aktie og ikke på grundlag af aktiernes nominelle værdi.

I mit svar på spørgsmål 14 har jeg givet et praktisk eksempel på udnyttelse af en A/B model til at konstruere et tab på 58,5 mio. kr. Hvis den i lovforslaget foreslåede fordeling af anskaffelsessummen anvendes på eksemplet, vil aktionæren ikke konstatere nogen gevinst eller noget skattemæssigt tab ved afståelsen af B-aktierne til sit barn.

A-aktierne, der har en markedsværdi på 65,5 mio. kr., skal således efter forslaget anses for anskaffet for 65,5 mio. kr. (65,5/70 af en anskaffelsessum på 70 mio. kr.), mens B-aktierne, der overdrages til hovedaktionærens søn for markedsværdien på 4,5 mio. kr., skal anses for anskaffet for 4,5 mio. kr. (4,5/70 af en anskaffelsessum på 70 mio. kr.).

I alt Afståelsessum B-aktier Anskaffelsessum B-aktier 5.000.000 4.500.000 4.500.000 0 70.000.000 Anskaffelsessum fordelt i 70.000.000 Som det fremgår, vil den foreslåede fordelingsmetode føre til, at der hverken er gevinst eller tab på afståelsen af aktierne, hvilket vil svare til den økonomiske virkelighed.