Udvalget
svarer
Dan Jørgensen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om kommentar til henvendelse agf 5/3-21 fra Biogas Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 148, Spørgsmål 10
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 5. marts 2021 fra Biogas Danmark, jf. L 148 - bilag 7.

Svar fra mandag den 22. marts 2021
Biogas Danmark opfordrer i henvendelsen af 5. marts 2021 til, at lovforslag L 148 vedtages som fremsat. Biogas Danmark anfører, at det vil have negative konsekvenser for såvel klimaet som for statens støtteomkostninger, hvis lovforslaget ændres som foreslået over for KEF-udvalget af hhv. Better Energy og Landbrug og Fødevarer.

Helt overordnet vil jeg nævne, at oprindelsesgarantier og certificering af bæredygtighed er to forskellige forhold.

Med hensyn til oprindelsesgarantier vurderer jeg, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte det nuværende system, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til al VEproduktion, uanset om denne produktion har modtaget statsstøtte eller ej. Baggrunden for videreførelsen er hensynene til brancherne og aktørerne, da oprindelsesgarantier derved vil blive udstedt som hidtidigt.

Det har været et gennemgående hensyn i Danmark, at der ikke med tilbagevirkende kraft skal ændres i rammevilkårene for VE-producenter, der er støttemodtagere. I Danmark forventes fremtidige nye støtteordninger at tildele støtte på baggrund af udbud. Dermed vil de leve op til kravet om, at markedsværdien af oprindelsesgarantierne tages i betragtning i støtteniveauet. Idet den forventede indtægt fra salg af oprindelsesgarantier vil blive indregnet i budprisen, forventes det at bidrage til at sænke støttebehovet.

Hvad angår bæredygtighedscertificering henvises til svar på henvendelse fra Landbrug og Fødevarer, L148 spørgsmål 9.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024