Carsten Kissmeyer
svarer
Dan Jørgensen

Carsten Kissmeyer (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om de skønnede økonomiske konsekvenser for landbruget og den gennemsnitlige landmand som følge af, at den beregningsmæssige bonus på 45 g CO2e/MJ husdyrgødning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 148, Spørgsmål 30
Vil ministeren redegøre for de skønnede økonomiske konsekvenser for landbruget og den gennemsnitlige landmand som følge af, at den beregningsmæssige bonus på 45 g CO2e/MJ husdyrgødning svarende til 54 kg CO2e/t husdyrgødning udelukkende tilfalder biogasanlæggene og ikke den enkelte landmand eller landbruget som helhed? De skønnede økonomiske konsekvenser bedes opgjort i årene 2021-2030, og besvarelsen bedes medregne faktorer som potentiel indtægt på certifikatmarkedet, merværdi som følge af fortrængningskrav og FQD-krav samt fremtidige tilsvarende krav til CO2-reduktion i landbruget, som på grund den foreslåede fordeling af den beregningsmæssige bonus, må skulle findes i andre processer i landbruget.

Svar fra onsdag den 14. april 2021
Den beregningsmæssige bonus for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning indgår som en del af beregningen for den samlede drivhusgasemissionsbesparelse, der opgøres i henhold til VE II-direktivet, når biogas anvendes som erstatning for det fossile alternativ. Bonussen for den forbedrede landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning er beregnet ud fra forskellen på den drivhusgasemission, der finder sted ved lagring af uafgasset husdyrgødning sammenlignet med lagring af afgasset husdyrgødning efter biogasproduktion 1 . Bonussen opstår altså som et resultat af, at husdyrgødningen anvendes til biogasproduktion.

Værdien af den beregningsmæssige bonus forventes i høj grad at være tilknyttet værdien fra salget af bionaturgascertifikaterne, der handles på markedsvilkår.

Værdien af bionaturgascertifikaterne antages at være højere, såfremt biogassen er baseret på gylle eller andre restprodukter forbundet med en stor drivhusgasreduktion. Værdien af bionaturgascertifikaterne er dog ikke kendt af Klima-, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 1 Giuntoli J, Agostini A, Edwards R, Marelli L, Solid and gaseous bioenergy pathways: input values and GHG emissions. Calculated according to the methodology set in COM(2016) 767, EUR 27215 EN, doi:10.2790/27486. (s. 59).

Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: [email protected] www.kefm.dk Energi- og Forsyningsministeriet, hvorfor det ikke er muligt at foretage de ønskede beregninger.

Den økonomiske værdi af drivhusgasreduktionen ved at afgasse gylle må dog forventes at indgå som en forhandlingsparameter, når der indgås leveranceaftaler mellem leverandørerne af gylle og biogasanlæggene.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024