Mona Juul (K) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om at den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr

”I forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget skønnede ministeren, at den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr. Vil ministeren uddybe, hvordan ministeriet er kommet frem til, at det koster 30 mio. kr., herunder hvilke antagelser, ministeriet har lagt til grund for skønnet?

” Svar:

Det følger af de nuværende regler, at personer der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, først kan få ret til udbetaling af dagpenge efter 3ugers venteperiode ved ophør af virksomhed og efter 1-uges venteperiode ved konkurs. En afskaffelse af venteperioder vil medføre øgede dagpengeudgifter, da de selvstændige vil kunne modtage dagpenge ved påbegyndelse af dagpengeledighed.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er ca. 6.000 selvstændige som påbegynder dagpengeledighed om året. Af dem skønnes det, at lidt over halvdelen har selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvoraf det skønnes at være ca. ligeligt fordelt om ledighed skyldes konkurs eller ophør af den selvstændige virksomhed. Dermed skønnes en afskaffelse af venteperioder at berøre i størrelsesorden af 3.200 selvstændige om året.

Det skønnes, at de offentlige udgifter til dagpenge vil stige med ca. 25 mio. kr. årligt ved afskaffelse af venteperioderne. Det svarer til en umiddelbar offentlig merudgift på ca. 13 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.

Det skønnes, at der er adfærdsmæssige konsekvenser ved at fjerne venteperioderne, og dermed give de selvstændige ret til dagpenge fra første ledighedsdag. I det konkrete tilfælde skønnes det at medføre et negativt arbejdsudbud på ca. 50 fuldtidspersoner om året. Det svarer til offentlige merudgifter på ca. 17 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.

Den samlet virkning af en afskaffelse af venteperioder for de selvstændige skønnes dermed at være ca. 30 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd).

Det følger af de nuværende regler, at beregningsgrundlaget for selvstændige tager udgangspunkt i et gennemsnit af de 12 måneder med højst indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighed, hvilket er trin 1. Såfremt pågældende ikke kan opfylde trin 1, så ser man i stedet udelukkende på indtægten fra selvstændig virksomhed i de seneste 5 år. Ud fra de seneste 5 år benyttes de 2 bedste regnskabsår som beregningsgrundlag, hvilket er trin 2.

Ved at give de selvstændige mulighed for at vælge, om de vil indplaceres i dagpengesystemet på baggrund af trin 1 eller trin 2, skønnes det, at der vil være en mindre gruppe af de selvstændige, som kan få beregnet en højere dagpengesats ved at vælge trin 2. Det skønnes, at ca. 75 procent af de selvstændige modtager den nuværende maksimale dagpengesats i 2019, og de selvstændiges gennemsnitlige dagpengesats udgør ca. 95 procent af den maksimale dagpengesats. Dermed skønnes det, at det kun vil være en marginalt højere dagpengesats, som en mindre gruppe af de selvstændige vil kunne få beregnet på baggrund af trin 2.

Det skønnes dermed at give offentlige merudgifter til dagpenge på ca. 1 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb. Adfærdsvirkningen vurderes at være så lille, at det falder inden for usikkerheden i det samlet skøn af forslagene i B 250.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslagene i B 250 skønnes dermed at være ca. 30 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd).

Det er i beregningerne forudsat, at ændringerne vil kunne træde i kraft fra d. 1. juli 2021, og dermed er udgifterne i 2021 halveret.

Tabel 1 Offentlige strukturelle merudgifter ved at afskaffe venteperioder og udvide muligheden for beregningsgrundlag for selvstændige i dagpengesyMio. kr. (2021-pl) fskaffelse af venteperioder Umiddelbar virkning efter skat og tilbageløb Adfærdsvirkning 29 Fuldt 29 2 bedste regnskabsår ud af 5 år Umiddelbar virkning Samlet forslag Umiddelbar virkning efter skat og tilbageløb Adfærdsvirkning 30 Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 1 mio. kr., og derfor kan afvige ved summering. Det er i beregningerne forudsat, at ændringerne træder i kraft fra d. 1. juli 2021, og dermed er udgifterne i 2021 halveret.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, FLEUR, TÆLLER, DREAM og egne beregninger.