Peter Skaarup
svarer
Nick Hækkerup

Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, i hvilken størrelsesorden en økonomisk kompensation ville kunne udløse i fald dette skulle træde i stedet for en reel strafrabat

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 14, Spørgsmål 3
Vil ministeren – når det er en overtrædelse af EMRK med en forholdsmæssig lang sagsbehandlingstid ift. en straffesag, og man dermed er berettiget til en strafrabat – komme med nogle bud på, i hvilken størrelsesorden en økonomisk kompensation ville kunne udløse i fald dette skulle træde i stedet for en reel strafrabat, så selve afsoningstiden ikke bliver forkortet?

Svar fra torsdag den 18. november 2021
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen vil begrænse brugen af strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid mest muligt inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og at et sådant tiltag er en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 20212023, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i december sidste år.

Det er vanskeligt at anslå, hvad en domfældt ville skulle betales i økonomisk kompensation for lang sagsbehandlingstid, hvis man måtte vælge at indføre en sådan kompensationsform i stedet for strafnedsættelse, da kompensationen vil afhænge af den konkrete sags omstændigheder.

Til sammenligning kan det dog oplyses, at der i dag betales erstatning for lang sagsbehandlingstid efter de almindelige regler om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, hvis påtale opgives, eller vedkommende frifindes, eller hvis politi og anklagemyndighed i øvrigt har handlet ansvarspådragende. Dette følger af retsplejelovens kapitel 93 a.

I disse sager ses forskellige beløbsstørrelser afhængig af de konkrete omstændigheder i sagerne.

Til illustration kan nævnes Østre Landsrets dom af 31. oktober 2000 (U 2001, side 253 Ø), hvor landsretten i medfør af retsplejelovens § 1018 b tilkendte 25.000 kr. i erstatning dels for den foretagne ransagning af den erstatningssøgendes bopæl, dels for den skete krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 ved den lange sagsbehandlingstid.

Der var tale om en sag, der endte med påtaleopgivelse.

Der vil endvidere være mulighed for at kræve erstatning i anledning af en sag, der ikke ender med påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, men hvor politi Side 2/3 eller anklagemyndighed i øvrigt har handlet ansvarspådragende, jf. retsplejelovens § 1018 h. Dette vil f.eks. kunne være relevant i sager, der ender med hel eller delvis frifindelse, og hvor sagsbehandlingstiden har været i strid med artikel 6, stk. 1, i EMRK. I den forbindelse kan nævnes Østre Landsrets dom af 23. november 2000 (U 2001, side 510 Ø), hvor landsretten i medfør af retsplejelovens § 1018 h tilkendte 10.000 kr. i anledning af, at artikel 6, stk. 1, i EMRK var blevet overtrådt på grund af lang sagsbehandlingstid. Der var tale om en sag, hvor den tiltalte blev idømt en bøde for overtrædelse af færdselsloven, men blev frifundet for en påstand om betinget førerretsfrakendelse.

Det skal understreges, at ovennævnte er konkrete eksempler, og at det ikke kan lægges til grund, at erstatningsudmålingen ville være blevet den samme i den situation, hvor en person, der i det hele findes skyldig, skal kompenseres økonomisk for lang sagsbehandlingstid.

Side 3/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024