Stinus Lindgreen
svarer
Magnus Heunicke

Stinus Lindgreen (R) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, hvad regeringen vil gøre for at skabe en modvægt til de økonomiske incitamenter, som bl.a. dette lovforslag giver kommuner til ikke at anvende specialiserede sociale tilbud uden for kommunegrænsen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 85, Spørgsmål 5
Hvad vil regeringen gøre for at skabe en modvægt til de økonomiske incitamenter, som bl.a. dette lovforslag giver kommuner til ikke at anvende specialiserede sociale tilbud uden for kommunegrænsen?

Svar fra onsdag den 8. december 2021
”Vil ministeren uddybende kommentere høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer, som mener, at man bør se på mellemkommunal refusion, det kommunale udligningssystem og den økonomiske incitamentstruktur samlet og finder det problematisk at tage et enkelt område ud og ændre de økonomiske incitamenter uden at se på det samlede billede? Danske Handicaporganisationer bemærker herudover bl.a., at det er et problem, hvad angår ydelser på det specialiserede socialområde, at kommunerne økonomisk tilskyndes til at vælge tilbud inden for egne kommunegrænser, hvilket langt fra altid er den fagligt bedste løsning. Hvordan vil ministeren konkret sikre sig, at borgerne får de sundhedsydelser, som er vigtige for dem i den situation de i, og at bopæl ikke er afgørende for, om borgerne får det rette tilbud?” Svar:

I forhold til den første del af spørgsmålet om, at den mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser bør ses i sammenhæng med det kommunale udligningssystem m.v., bemærkes det, at lovforslaget er blevet til på baggrund af en konkret vurdering af, at manglende mulighed for at opkræve mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser kan udgøre en barriere for etablering og fastholdelse af specialiserede sociale botilbud m.v. i kommunerne. Der er blandt andet vurderet på baggrund af et analysesamarbejde mellem KL, Finansministeriet og Sundhedsministeriet m.fl. som opfølgning på Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2019. Lovforslaget indeholder derfor ændringer, som skal fjerne en konkret barriere for, at der fx oprettes højt specialiserede sociale botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige kommuner.

I forhold til den anden del af spørgsmålet om at sikre, at borgerne modtager de rette sundhedsydelser ændrer lovforslaget ikke på myndighedsansvaret for at levere kommunale sundhedsydelser til borgeren. Forslaget har alene betydning for ansvaret for finansiering af kommunale sundhedsydelser til borgere. Tildelingen af kommunale sundhedsydelser vil fortsat skulle foretages på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov af den kommune, som er ansvarlig for at levere ydelsen.

Danske Handicaporganisationer har i deres høringssvar til nærværende lovforslag anført, at det er et generelt problem og ikke alene knyttet til lovforslaget, at kommunerne inden for det specialiserede socialområde økonomisk tilskyndes til at vælge botilbud inden for egne kommunegrænser.

Da den lovmæssige regulering på det specialiserede socialområde hører under socialog ældreministerens ressort, har jeg også indhentet følgende bidrag fra Social- og Ældreministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Det er vurderingen, at balancen mellem på den ene side, at der er incitamenter til at etablere specialiserede sociale botilbud, og på den anden side, at der er tilskyndelse til have en borger placeret i indsats uden for kommunen, hvis dette er det bedst egnede tilbud til borgeren, bedst sikres ved, at der ikke er utilsigtede byrder ved at etablere eller fastholde et specialiserede socialt tilbud, og at visitationskommunen ikke vælger, udsætter, indstiller eller reducerer en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser.

Det er i dette lys mest hensigtsmæssigt, at de økonomiske konsekvenser for både den kommune, hvor tilbuddet er beliggende, og den visiterende kommune i videste mulig omfang afspejler de faktiske udgifter, der følger af en borger, som er visiteret til et specialiseret socialt tilbud, får ny bopælskommune. Samtidig medfører lovforslaget, at der ift. sundhedsudgifterne skabes ligestilling mellem tilbud i og uden for den visiterende kommune.”
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024