Boligudvalget spørger indenrigs- og boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om det efter ministerens opfattelse være muligt at sikre, at et parti der er opstillingsberettiget, og som er repræsenteret i Folketinget, vil få en større bøde end partier der ikke er repræsenteret i Folketinget m.v.

Jeg skal starte med at præcisere, at også partier, kandidatlister og kandidater, der ikke er repræsenteret i Folketinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd, kan modtage partistøtte på baggrund af deres deltagelse ved det seneste valg, når blot deres stemmetal overstiger partistøttelovens minimum på 1.000 stemmer ved folketingsvalg, 100 stemmer ved kommunalbestyrelsesvalg, dog 500 for Københavns Kommune, samt 500 stemmer for regionsrådsvalg. Det gælder f.eks. for Stram Kurs og Borgerlisten (tidligere ”Klaus Riskær Pedersen”), der deltog i folketingsvalget i 2019 uden at blive valgt, samt for en række partier og lokallister, som har deltaget i kommunal- og regionalvalg uden at blive valgt.

Partier, kandidatlister eller kandidater, der er repræsenteret i Folketinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd uden at have deltaget ved det seneste valg, er derimod ikke berettiget til partistøtte. Det gælder f.eks. for Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, da partiet ikke deltog i folketingsvalget i 2019. Partiet anses alligevel som repræsenteret i Folketinget efter Folketingets forretningsorden, da partiet er opstillingsberettiget, har medlemmer i Folketinget og har anmeldt sig som gruppe over for Folketingets formand.

Der er således ikke lighedstegn mellem på den ene side det at være opstillingsberettiget og repræsenteret i Folketinget og på den anden side det at modtage offentlig partistøtte.

Den offentlige partistøtte vil desuden ikke lovligt kunne anvendes til i strid med det foreslåede forbud at betale for afgivelse eller tilbagetrækning af vælgererklæringer. Den offentlige partistøtte vil heller ikke lovligt kunne bruges til at betale en eventuel bøde for overtrædelse af valglovgivningen eller anden lovgivning.

Jeg mener derfor ikke, at man opnår den tilsigtede øgede grad af ligestilling mellem partierne ved at fremsætte et ændringsforslag til L 25 med det indhold, der fremgår af spørgsmålet.

Det fremgår af bemærkningerne til L 25 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 25 som fremsat, s. 26, 32 og 34), at Indenrigs- og Boligministeriet lægger til grund, at bødens størrelse for juridiske personers (herunder partiorganisationers) overtrædelse af forbuddet mod betaling for vælgererklæringer og stillerunderskrifter skal have en afskrækkende effekt og skal fastsættes efter samme principper som bøde for overtrædelse af forbuddet mod betaling for stemmer, jf. straffelovens § 117, nr. 4.

Efter strafferettens almindelige principper for straffens fastsættelse i straffelovens §

80, stk. 1, skal der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

Det tilfalder som altovervejende hovedregel domstolene at fastsætte bødeniveauet i konkrete sager på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder. Jeg anser det for hensigtsmæssigt at fastholde denne faste praksis også for sager om overtrædelse af valglovgivningen. Det bemærkes, at der meget sjældent afgøres straffesager efter valglovgivningen.

På denne baggrund mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at fremsætte et ændringsforslag til L 25 med det indhold, der fremgår af spørgsmålet.