Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, hvordan hurtcore uden seksuelt motiv er omfattet af straffeloven

Det fremgår af straffelovens § 225, at bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

Bestemmelsen udvider anvendelsesområdet for seksualforbrydelserne i §§

216-224, der ellers kun gælder ved samleje (analt eller vaginalt), så bestemmelserne også kan anvendes ved andet seksuelt forhold end samleje.

Anvendelse af straffelovens § 225 forudsætter imidlertid i dag fysisk kontakt mellem to personer. Dermed omfatter bestemmelsen ikke indføring af genstande i eller stimulering af egne kønsdele. Sådanne forhold er derfor i dag alene at anse for blufærdighedskrænkelse efter § 232, hvis betingelserne for at anvende denne bestemmelse i øvrigt er opfyldt.

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide straffelovens § 225, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår forurettede til at foretage på sig selv.

Det vil bl.a. indebære, at straffelovens § 225 fremover vil kunne anvendes, uanset om det er gerningspersonen, der under tvang indfører genstande i eller stimulerer forurettedes kønsdele, eller det er forurettede, der under tvang udfører disse handlinger på sig selv.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke et tilsvarende behov for at ændre straffeloven for så vidt angår tilfælde, hvor gerningspersonen tvinger forurettede til at foretage voldelige eller ydmygende handlinger, der ikke er seksuelle, på sig selv.

Side 2/3 Det skyldes, at de straffebestemmelser, der er relevante i sådanne tilfælde, kan anvendes, uanset om gerningspersonen udfører handlingerne på forurettede eller tvinger forurettede til at udføre handlingerne på sig selv.

Hvis gerningspersonen eksempelvis tvinger forurettede til at stikke hovedet i toilettet og skylle ud eller at slå eller skære i sig selv, vil gerningspersonen efter omstændighederne kunne straffes for overtrædelse af straffelovens §

260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang og efter omstændighederne ligeledes for medvirken til ordinær vold efter § 244, stk. 1, jf. § 23, eller medvirken til grov vold efter § 245, jf. § 23.

Efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.

Det følger af § 244, stk. 1, at den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Ifølge straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed, jf. § 245, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 23, stk. 1, 1. pkt., omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.

Tilfælde, hvor en gerningsperson tvinger forurettede til at foretage voldelige eller ydmygende handlinger, der ikke er seksuelle, på sig selv, kan således allerede straffes efter bestemmelser i straffeloven, der er egnede til klart at udtrykke samfundets afstandtagen fra gerningspersonens gerninger.

På denne baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at ændre straffeloven for at tage hånd om sådanne tilfælde.

Side 3/