Karina Adsbøl
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Karina Adsbøl (DD) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om en kommune kan sige nej til at bevilge hjælp efter en af servicelovens gældende bestemmelser til en borger med en hastigt fremadskridende sygdom

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 63, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan sige nej til at bevilge hjælp efter en af servicelovens gældende bestemmelser til en borger med en hastigt fremadskridende sygdom alene med den begrundelse, at borgeren kan vælge at ”købe” hjælpen af ud af de 35.000 kroner, der er til rådighed efter servicelovens nye bestemmelse § 117 a?

Svar fra tirsdag den 11. april 2023
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan sige nej til at bevilge hjælp efter en af servicelovens gældende bestemmelser til en borger med en hastigt fremadskridende sygdom alene med den begrundelse, at borgeren kan vælge at ”købe” hjælpen af ud af de 35.000 kroner, der er til rådighed efter servicelovens nye bestemmelse § 117 a?” Svar:

Efter den foreslåede § 117 a skal kommunen, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom anmoder herom, tilbyde hjælp og støtte, som omfattet af §§ 83, 97, 112 og 116, efter borgerens ønske.

Når borgeren henvender sig første gang til kommunen efter, at borgeren har fået en hastigt fremadskridende sygdom, vil det altså være hjælp og støtte efter det foreslåede § 117 a, som kommunen skal tilbyde borgeren. Øvrige hjælpebehov for borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, som ikke vil kunne blive dækket af hjælpen og støtten efter det foreslåede § 117 a, skal stadig dækkes af kommunalbestyrelsen, jf. de gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i sager om hjælp og støtte efter serviceloven.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024