Karina Adsbøl
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Karina Adsbøl (DD) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om kommunen først skal have et samlet billede af, hvordan borgeren bruger hjælpen efter den foreslåede § 117 a, inden kommunen går i gang med at vurdere, om borgeren skal bevilges hjælp efter servicelovens øvrige bestemmelser

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 63, Spørgsmål 9
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L 63 uddybe, om kommunen først skal have et samlet billede af, hvordan borgeren bruger hjælpen efter den foreslåede § 117 a, inden kommunen går i gang med at vurdere, om borgeren skal bevilges hjælp efter servicelovens øvrige bestemmelser?

Svar fra tirsdag den 18. april 2023
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L 63 uddybe, om kommunen først skal have et samlet billede af, hvordan borgeren bruger hjælpen efter den foreslåede § 117 a, inden kommunen går i gang med at vurdere, om borgeren skal bevilges hjælp efter servicelovens øvrige bestemmelser?” Svar:

Der vil i forhold til den foreslåede § 117 a ikke gælde noget krav om, at kommunen skal have et samlet billede af, hvordan borgeren anvender den hjælp, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, før kommunen påbegynder vurderingen af, om borgeren kan bevilges hjælp efter servicelovens øvrige bestemmelser. Kommunen skal således straks levere hjælpen efter den foreslåede § 117 a forudsat, at den ansøgte hjælp indgår i de typer af hjælp, som kan leveres efter den foreslåede bestemmelse, og at det foreslåede beløb på 39.750 kr. (2023-niveau) kan dække behovet.

Sagsbehandlingen ved tildeling af hjælp efter de øvrige bestemmelser i serviceloven berøres ikke af den foreslåede § 117 a og forløber derfor uændret i forhold til i dag.

Det betyder, at hvis borgeren f.eks. søger om både hjælp efter servicelovens §

83, som er omfattet af den foreslåede § 117 a, og efter servicelovens § 85, som ikke er, sker sagsbehandlingen parallelt men efter to forskellige metoder.

Sagsbehandlingen i forhold til den ansøgte hjælp efter § 83 sker således efter den hurtige og fleksible metode efter den foreslåede § 117 a, mens sagsbehandlingen i forhold til den ansøgte hjælp efter § 85 sker efter den metode, som gælder generelt ved tildeling af hjælp efter serviceloven, dvs. efter en konkret og individuel vurdering.

Nedenfor findes en skematisk oversigt over de tilfælde, hvor en ansøgning om hjælp skal vurderes efter den foreslåede § 117 a, og de tilfælde, hvor den skal vurderes efter servicelovens øvrige bestemmelser.

1 Tabel 1 Sagsbehandling ved tildeling af hjælp efter § 117 a og øvrige bestemmelser Ansøgning om:

Strakspakken på 39.750 kr. (2023niveau) er ikke brugt (fuldt ud) evilling af hjælp sker efter § 117 a Bevilling af hjælp sker efter den konkrete bestemmelse pba. en konkret og individuel vurdering Strakspakken på 39.750 kr. (2023niveau) er brugt Bevilling af hjælp sker efter den konkrete bestemmelse pba. en konkret og individuel vurdering Bevilling af hjælp sker efter den konkrete bestemmelse pba. en konkret og individuel vurdering §§ 83, 97, 112 og 116 Øvrige bestemmelser i serviceloven
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024