Katrine Daugaard (LA) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om henvendelsen af 24/4-23 fra KL

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24. april 2023 fra KL, jf. L 63 bilag 8.” Svar:

Først og fremmest er KL blevet hørt i forbindelse med lovudkastets udformning, og KL’s høringssvar er behandlet i det samlede høringsnotat til lovforslaget, som blev sendt til Socialudvalget ved lovforslagets fremsættelse den 15. marts 2023.

Dernæst vil jeg gerne understrege, at den økonomiske DUT-forhandling mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriet og KL vedrørende lovforslag om hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom (L 63) er afsluttet, og at der dermed er enighed om, hvordan kommunerne kompenseres for lovforslaget.

Det fremgår i henvendelsen fra KL af den 24. april 2023, at KL mener, at lovforslaget ikke vil bidrage til det ønskede formål.

Lovforslaget sikrer, at borgere straks får tildelt hjælp og støtte, så snart borgeren vurderes at være i personkredsen for støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, og dermed er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget vil opfylde det ønskede formål om at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom.

Dernæst fremgår det i henvendelsen, at lovforslaget vil medføre en anseelig mængde bureaukrati.

Jeg kan oplyse, at KL også har fremført denne bekymring i deres høringssvar til lovforslaget. Til dette vil jeg nævne, hvilket også fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriets høringsnotat til lovforslaget, at en borger i personkredsen efter eget ønske kunne udvælge hjælp og støtte m.v. til en samlet maksimal værdi af 35.000 kr. (2023-niveau) (med ændringsforslag nu 39.750 kr.), uanset om betingelserne i de nævnte bestemmelser er opfyldt. Dette vil sikre hurtig 1 hjælp og støtte m.v. til gruppen af borgere med en hastigt fremadskridende sygdom.

Det kan dog ske, at en borger bliver visiteret til hjælp og støtte efter den foreslåede § 117 a og yderligere får andre behov, der ikke kan dækkes efter §

117 a, dækket gennem de eksisterende regler. Kommunerne kompenseres for de administrative meropgaver, der følger af forslaget.

Det nævnes yderligere i henvendelsen, at lovforslaget vil stille andre patientgrupper ringere.

Andre målgrupper vil ikke blive stillet ringere med lovforslaget, men vil opleve en status quo. De berøres således ikke af, at lovforslaget vil give hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til målgruppen af borgere med en hastigt fremadskridende sygdomme.

I tillæg nævnes det i henvendelsen, at lovforslaget kan være en ulempe for borgere, som ikke får den faglige helhedsvurdering af støttebehov.

Til dette vil jeg nævne, at det fremgår af det foreslåede § 117 a, at kommunen skal vejlede borgeren om valg og sammensætning af hjælp og støtte.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at KL’s synspunkter i høringssvaret til den tilhørende bekendtgørelse og vejledning vil blive adresseret i forbindelse med færdiggørelsen af bekendtgørelsen og vejledningen.