Theresa Berg Andersen
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Theresa Berg Andersen (SF) spørger social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om ministeren vil oversende en oversigt over udgifter til de beregnede modeller

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 64, Spørgsmål 32
Vil ministeren i forlængelse af behandlingen af L 64, hvor det af besvarelsen af spørgsmål 9 fremgik, at en indførelse af en selvbestemmelsesret ift. leverandør af de specialiserede støttemetoder uanset valg af model vil medføre betydelige merudgifter, oversende en oversigt over udgifter til de beregnede modeller?

Svar fra mandag den 1. maj 2023
Vil ministeren i forlængelse af behandlingen af L 64, hvor det af besvarelsen af spørgsmål 9 fremgik, at en indførelse af en selvbestemmelsesret ift. leverandør af de specialiserede støttemetoder uanset valg af model vil medføre betydelige merudgifter, oversende en oversigt over udgifter til de beregnede modeller?

Svar:

Som jeg sagde i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget, var jeg åben for at se på mulighederne for at udvide borgernes selvbestemmelse ift. valg af bostøttemedarbejder ved overgang til egen bolig. Idet en ret til selvbestemmelse ikke indgik i den oprindelige aftale, og der dermed ikke er afsat finansiering til en sådan udvidelse, er det en forudsætning, at det ikke vil kræve tilførsel af nye, varige midler.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har undersøgt mulige modeller, hvor en selvbestemmelsesmodel med CTI-metoden fremhæves. Ved at indføre en decideret ret til selvbestemmelse følger der administrative byrder for kommunerne, og det medfører merudgifter. Det skyldes særligt, at kommunerne i forlængelse af en ret til selvbestemmelse vil skulle afsætte ressourcer til:

at godkende herberget som leverandør af den specialiserede støtte til borgeren, herunder at den pågældende medarbejder har en socialfaglig uddannelse samt har gennemgået oplæring i metoden, der sikrer, at vedkommende kan udføre indsatsen at følge op på indsatsen, når det ikke er en afgrænset opgave indgåelse af kontrakt at føre tilsyn med indsatserne Social-, Bolig- og Ældreministeriet har beregnet de konkrete forventede udgifter forbundet med selvbestemmelse af bostøttemedarbejder for Housing Firstindsatsen Critical Time Intervention (CTI-metoden). Denne model er fremhævet ud fra det faglige hensyn, at den tidsafgrænsede støttemetode, CTI-metoden, er forankret i en case-manager funktion, dvs. en-til-en relation mellem en socialfaglig/socialpædagogisk medarbejder og den enkelte borger. Støtten efter CTI-metoden er tidsafgrænset og faseinddelt med et overordnet mål for 1 hver fase. Det betyder, at det vil være lettere for kommunerne at indgå en leverandøraftale, da en kontrakt kan afgrænses til en fast periode og med klare mål. Derudover har flere herberger allerede erfaring med at levere støtte efter CTI-metoden.

Det er estimeret, at denne ordning vil koste 4,6 mio. kr. varigt ved fuld indfasning. Der er ved vurderingen af merudgifterne forudsat en gennemsnitlig udgift til ovenstående poster på ca. 8.700 kr. pr. person, der vælger at herberget skal levere bostøtte. Merudgifterne er sammensat af kompensation for transport på ca. 300 kr. og kompensation for et merarbejde på gennemsnitlig 20 timer svarende til ca. 8.400 kr. inkl. overhead (administration og kontorhold mv.). Det er i den forbindelse forudsat, at 90 pct. af de borgere, der ved overgang til egen bolig visiteres til en CTI-indsats vil anvende muligheden for at herberg eller forsorgshjem leverer bostøtten. Det bemærkes dog, at de endelige økonomiske konsekvenser vil skulle forhandles med kommunerne.

Såfremt der indføres en selvbestemmelsesordning, der også vil skulle omfatte de tidsubegrænsede bostøttemetoder, vil merudgifterne blive højere. Dels er der tale om bostøttemetoder, der har en længere varighed og en heraf følgende højere enhedsudgift pr. person, dels vurderes det, at antallet af personer, der vil vælge at lade herberg eller forsorgshjem levere bostøtten, vil blive højere.

Det bemærkes endvidere, at en indførelse af selvbestemmelse på den tidsubegrænsede ACT-metode vil være forbundet med yderligere merudgifter, da der er tale om en teamindsats. Der er derfor ikke én gennemgående casemanager, som har den relationelle kontakt til borgeren, og derfor heller ikke én medarbejder fra teamet, som kan erstattes af en herbergsmedarbejder. Hvis herberget skal indgå som støtte, vil det derfor skulle ske ved, at en medarbejder fra herberget indgår som en ekstra person i teamet.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024