Sigurd Agersnap (SF) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at oplyse den forventede fordelingseffekt af L 113 i 2030 opdelt efter boligtype (andelsbolig, lejelejlighed, almene boliger samt ejerboliger)

Beboere i almene boliger, andelsboliger og lejeboliger betaler alene grundskyld (via overvæltning i huslejen) og omfattes med lovforslaget af en stigningsbegrænsningsordning for grundskylden. Boligejere betaler både grundskyld og ejendomsværdiskat og omfattes med lovforslaget af en skatterabat, der bortfalder ved ejerskifte.

I 2030 skønnes lovforslaget at medføre, at de disponible indkomster samlet set forøges med ca. 0,9 pct., jf. tabel 1.

De disponible indkomster skønnes at blive forøget mest for beboere af ejerboliger. Dette kan henføres til, at ejerboliger generelt oplever grundskyldslempelser, der er større end stigningen i deres ejendomsværdiskat.

Frem mod 2060 udfases skatterabatterne for ejerboligerne i takt med fraflytning, mens stigninger i grundskylden for øvrige ejendomme gradvist indfases via stigningsbegrænsningsordningen. Grundskyldslempelserne fordeler sig mere jævnt over boligtyperne, mens ophævelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten reducerer de disponible indkomster for beboere af ejerboligerne. I 2060 skønnes beboere af almene boliger og andelsboli1,2 1,7 Anm.: Ejerboliger inkluderer landbrug-/skovejendomme med beboelse samt erhvervsejendomme med ejendomsværdiskat.

Øvrige boligtyper inkluderer ejendomme med beboelse, der hverken ejes af et alment boligselskab eller en andelsforening eller er en ejerbolig (dvs. primært lejeboliger). Det er lagt til grund, at grundskyldsændringer overvæltes fuldt ud i huslejen for ikke-ejerboliger.

Kilde: Skatteministeriet.

I 2030 skønnes lovforslaget at medføre, at de disponible indkomster forøges med ca. 1 pct. for de højere indkomstdeciler, mens forøgelsen er mindre for de lavere indkomstdeciler, jf. tabel 2.

Det skyldes, at personer i de højere indkomstdeciler oftere bor i ejerboliger, hvor lempelserne er større på kort sigt.

Frem mod 2060 udfases skatterabatterne som følge af fraflytning, mens stigninger i grundskylden for øvrige ejendomme gradvist indfases via stigningsbegrænsningsordningen. Grundskyldslempelserne fordeler sig mere jævnt over decilerne, og de højere ejendomsværdiskatter reducerer indkomsterne for særligt de øvre indkomstdeciler. I 2060 skønnes 1. decil således at stå til den største relative forøgelse af de disponible indkomster med ca. 2,5 pct., mens der for de øvrige deciler skønnes forøgelser på mellem 1,6 pct. og 1,8 pct.

2060 1,7 Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af disponibel indkomst inklusive grundskyld.

Kilde: Skatteministeriet.