Skatteudvalget spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om en vurdering af, at indefrysningsordningen skal justeres, så en ejendom altid renses ved et salg

Den lovbestemte panteret adskiller sig fra tinglyst pant ved altid at ligge sidst i dækningsrækkefølgen. Den lovbestemte panterets primære funktion som sikkerhedsstillelse er, ligesom det i mange tilfælde ville have været for tinglyst pant uden krav om friværdi, at den vil skulle motivere en køber til aftaleretligt at sikre, at sælger tilbagebetaler sit indefrysningslån.

Vedrørende spørgsmål a kan det bemærkes, at en model, hvor den lovbestemte panteret bortfalder ved salg, vil være en væsentlig forringelse af Skatteforvaltningens sikkerhed, fordi motivationen for en køber til at sikre sig, at lånet tilbagebetales ved salg, dermed ikke længere vil være til stede. Det vil således svare til, at Skatteforvaltningen vil skulle yde lån uden sikkerhed, hvilket ikke vurderes for at være i overensstemmelse med boligskatteforliget.

Vedrørende spørgsmål b kan det bemærkes, at Skatteforvaltningen i alle tilfælde vil have et personligt krav mod låntager (sælger), og at det således er forventningen, at der vil opstå sager, hvor der vil blive gjort et personligt gældsansvar gældende. Der vil derimod ikke blive gjort et personligt gældsansvar gældende over for køber.

Vedrørende spørgsmål c kan det bemærkes, at som alt andet pant på fast ejendom vil den lovbestemte panteret bortfalde ved en tvangsauktion, hvorved alene det personlige krav mod låntager (sælger) vil bestå.