Kristian J.: Jeg har ikke skjult noget

KONSOLIDERINGSFRADRAG: Skatteministeren fastholder, at han ikke skjulte skattereformens konsekvenser for bl.a. fagforeningernes konsolideringsfradrag. Han ville dog på den anden side først fortælle om dem, da han blev spurgt direkte.
Niels Th. Dahl

Skatteminister Kristian Jensen (V) fastholder, at han ikke holdt nogen fakta skjult for Folketinget, da skattereformen blev vedtaget i foråret.

Heller ikke reformens konsekvenser for det såkaldte konsolideringsfradrag, som normalt tilfaldt bl.a. de fonde, som fagforeninger og arbejdsgiverforeninger har bygget op som reserver i tilfælde af arbejdskonflikter.

Det sagde skatteministeren under et samråd i Folketingets Skatteudvalg onsdag i sidste uge. Samrådet var indkaldt, fordi Socialdemokraterne og SF mener, Kristian Jensen ikke gav tilstrækkeligt med oplysninger om, at ændringerne i personskattelovens satser også indirekte ville få betydning for konsolideringsfradraget.

"Socialdemokraterne og SF bygger søgte konspirationsteorier op. Vi har hele vejen igennem svaret Folketinget præcist på, hvad der er blevet spurgt om, og har ikke benægtet noget," sagde skatteministeren bl.a. under samrådet.

Skatteministeriet kan da ikke mene, at det med skattelovgivningen skal være sådan, at de kvikke og hurtige bliver taget alvorligt, men ikke alle de andre.

Jesper Petersen (SF)
Skatteordfører

Fradrag beregnes teknisk ud fra regulering
Konsolideringsfradraget berøres, fordi det rent teknisk beregnes ud fra det såkaldte reguleringstal, som alle beløbsgrænser i personskatteloven hvert år reguleres efter. Skattereformen sætter dette reguleringstal til 0 i 2010 som en del af finansieringen af personskattelettelserne, og det kommer ifølge fagbevægelsen selv til at koste den ca. 160 mio. kr. i 2010.

Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup hæftede sig under samrådet imidlertid særligt ved, at han under lovbehandlingen i foråret havde spurgt skatteministeren direkte, hvilke beløbsgrænser der ville blive påvirket af, at reguleringstallet sattes til nul. Dengang svarede skatteministeren, at en liste over grænserne ville kunne ses på Skatteministeriets hjemmeside, men på hjemmesiden var konsolideringsfradraget ikke nævnt.

Nick Hækkerup mistænker regeringen for slet ikke selv at have været opmærksom på sammenhængen mellem de to dele af skattelovgivningen - og hvis det er tilfældet, betyder det ifølge ham, at der muligvis slet ikke er lovhjemmel for nu at fjerne konsolideringsfradraget:

"Enten er Folketinget blevet misinformeret - og det er naturligvis problematisk. Eller også er der sket det, at man først er blevet opmærksom på konsolideringsfradraget senere i Skatteministeriet - og det er et problem i forhold til Grundloven, fordi den klart siger, at ingen skat kan pålægges uden ved lov," sagde Nick Hækkerup under samrådet.

Svarede strikt på spørgsmålet
Skatteministeren fastholdt imidlertid, at han havde givet fyldestgørende svar. Nick Hækkerup havde nemlig kun spurgt til, hvilke beløbsgrænser der ville blive påvirket af, at reguleringstallet blev sat i stå - og ikke til, hvilke øvrige love blev påvirket af tallet. Da konsolideringsfradraget i fondsbeskatningsloven teknisk set ikke er en beløbsgrænse, skulle det derfor heller ikke indgå i svaret, mener Kristian Jensen:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024