Det betyder Lissabon for skatten

EU's beslutningsprocedurer på skatteområdet risikerer at blive mere langsommelige og træge, efter at den længe ventede Lissabon-traktat trådte i kraft i går tirsdag.

Det kan blive det paradoksale resultat, selv om Lissabon-traktaten egentlig skulle smiddiggøre og effektivisere EU's beslutningsproces - og selv om den egentlig slet ikke først og fremmest ændrer ved noget på skatteområdet.

Ny komitéprocedure
Lissabon-traktaten medfører nemlig en ændring i den måde, de såkaldte komitéer under Kommissionen fungerer på. Komitéerne består af embedsfolk fra de forskellige lande, der som regel bruges enten til at lave undersøgelser af forskellige forhold eller til at tage sig af den rent tekniske udformning af regler, som EU's Ministerråd har besluttet.

På skatteområdet kan Rådet såvel før som efter Lissabon-traktaten kun vedtage nye love og regler, hvis der er enstemmighed mellem alle lande. Før Lissabon var der den samme regel også for skatteområdets komitéer - at der også skulle være enstemmighed her. Men efter Lissabon kommer alle komitéerne til at operere efter kvalificeret flertal - også de komitéer, der skal udforme tekniske ting, der egentlig er vedtaget i enstemmighed i ministerrådet.

Selv om der ikke traditionelt har været så stor opbakning blandt landene til overhovedet at vedtage retsakter på skatteområdet, så kan ulempen især blive, at der er ting, som kunne være blevet undersøgt i komitéerne, der ikke vil blive det.

Jacob Graff Nielsen
Docent i skatteret ved KU

Vil måske holde beslutningerne for sig selv
Med de forskellige beslutningsprocedurer på skatteområdet kan Lissabon-traktaten derfor komme til at betyde, at ministrene i Rådet vil være mindre tilbøjelige til at lægge udformningen af detaljerne over i komitéerne, men i stedet søge at gøre det selv - og det kan gøre hele arbejdet langsommere, mener docent i skatteret ved Københavns Universitet Jacob Graff Nielsen:

"Man kan godt forestille sig, at Lissabon-traktaten vil have en tøvende virkning på at putte skattemæssige spørgsmål i komiteer. Selv om der ikke traditionelt har været så stor opbakning blandt landene til overhovedet at vedtage retsakter på skatteområdet, så kan ulempen især blive, at der er ting, som kunne være blevet undersøgt i komitéerne, der ikke vil blive det," siger han og peger særligt på selskabsskatten som et muligt område.

Selskabsskatten bliver i dag brugt som konkurrenceparameter mellem EU-landene for at tiltrække flest mulige investeringer, og selv om tankerne om en harmonisering af selskabsskatterne længe har ulmet, er der endnu meget langt til bare tilnærmelsesvis politisk enighed om det.

"Her kunne det bl.a. være i Danmarks interesse med større samarbejde. Vi døjer med selskabsbeskatningen og skal hele tiden prøve at sikre, at vi kan holde på investeringerne," siger Jacob Graff Nielsen.

Konservativt ministerråd
Kontorchef i Skatteministeriet Karsten Aasberg Karlsen bekræfter, at risikoen for en mere langsommelig proces principielt set er til stede. Han mener dog ikke, Lissabon-traktaten vil få stor konkret betydning, fordi EU's ministre i forvejen har været yderst tilbageholdende med at lægge beslutninger over i komitéerne: