DF presser regeringen i skrothandlersag

MOMSAFREGNING: Dansk Folkeparti vil have regeringen til at løse momsstrid med skrothandler - og truer ellers med at stemme for en advokatundersøgelse af både Miljøministeriet og Skatteministeriet.
Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med regeringens håndtering af den såkaldte "skrothandlersag".
Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med regeringens håndtering af den såkaldte "skrothandlersag". Foto: www.colourbox.com
Niels Th. Dahl

Dansk Folkeparti lægger nu pres på regeringen for at få løst den såkaldte "skrothandlersag", der handler om en tvist mellem Skatteministeriet og skrothandler Finn Skytte om eventuel tilbagebetaling af et større momsbeløb.

Partiet ønsker, at regeringen får sagen løst "i mindelighed" uden om domstolene - og gør regeringen ikke det, vil Dansk Folkeparti ikke afvise at stemme for et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og SF, som vil gennemtvinge en uafhængig advokatundersøgelse af både Skatte- og Miljøministerierne, der har været involveret i sagen.

"Vi ønsker, at regeringen når frem til en overenskomst med de folk, der mener at have noget til gode. Det kunne sagtens være, man kunne finde en ordning, og det er det punkt, vi vil presse regeringen på i forbindelse med dette beslutningsforslag," siger Dansk Folkepartis skatteordfører Mikkel Dencker.

Bekendtgørelse tre år forsinket
Beslutningsforslaget var til førstebehandling i Folketinget tirsdag i denne uge og tager udgangspunkt i en række forhold, der er blevet afdækket i løbet af sagen mellem Finn Skytte og skattemyndighederne. Striden har gået på, om skrothandleren var momspligtig af den skrotningspræmie, han får for en udtjent bil, og hvordan det i givet fald skal dokumenteres, hvem der ejer bilen.

Regeringen har optrådt, som om borgerne er til for regeringens skyld.

Nick Hækkerup (S)
Skatteordfører

Socialdemokraterne og SF ønsker det bl.a. undersøgt, hvorfor en ny bekendtgørelse på området, der blev udfærdiget i 2002, først blev kendt i 2005, og hvorfor SKAT først begyndte at administrere efter den i 2006.

"Det er en sag, der har principiel interesse for Folketinget. Der er en borger, som er blevet kastebold mellem Miljø- og Skatteministeriet, og regeringen har optrådt, som om borgerne er til for regeringens skyld. Vi mener, det handler om, at den lille mands ret er trådt under fode," sagde Socialdemokraternes skatteordfører under debatten.

VK afviser undersøgelse, mens sagen kører
Både skatteminister Kristian Jensen (V) og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere på et samråd i Folketingets Skatteudvalg lovet at nedsætte en undersøgelse af sagen, som kammeradvokaten skulle stå for. Imidlertid har Finn Skytte sidenhen lagt sag an mod staten, og derfor er regeringen nu principielt imod en undersøgelse:

"Så længe der ikke er afsagt dom i sagen, er vi bange for, en uvildig redegørelse vil blive brugt af en af parterne i sagen. Og hvis den gør det, så har Folketinget blandet sig i domstolenes arbejde, og det strider mod magtens tredeling. Man kan ikke lave en undersøgelse, når den lægger sig så tæt op af en konkret sag," siger Gitte Lillelund Bech, der er bilbeskatningsordfører for Venstre.

Dansk Folkepartis krav om en løsning "i mindelighed" afvises også af De Konservatives skatteordfører Mike Legarth:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024