Karensperiode kan holde danske forskere væk

Ændringerne i forskerskatteordningen i årets finanslov kan få uheldige bivirkninger, advarer flere organisationer nu om.

Selvom meningen med finanslovsaftalen er at gøre den særlige skatteordning endnu bedre til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet til Danmark, kan den nemlig komme til at betyde, at de højt kvalificerede danskere, der allerede er i udlandet, i højere grad vælger aldrig at vende tilbage til Danmark.

Og dermed vil der paradoksalt nok blive endnu større behov for at få højt kvalificerede udlændinge i Danmark.

Karensperiode forlænges
Det er aftalens forlængelse af den såkaldte karensperiode, der kan få indvirkning på danskernes trang til at vende hjem. Den betyder, at man som dansk statsborger skal have boet i mindst 10 år i udlandet for at kunne benytte sig af forskerskatteordningen, når man kommer hjem til Danmark. I dag kan en dansker, der har boet i udlandet i tre år, få gavn af den fordelagtige skatteordning, hvis han eller hun igen flytter til Danmark.

I stedet vil vi komme til at tage udlændinge ind til at varetage de erhverv og udelukke vores egne. Det er da et lidt komisk udfald.

Peter Nielsen
Skattekonsulent i FRR

"Når man har været ude i så lang tid, så har man måske også etableret sig så meget, at man har mindre lyst til at komme hjem. Det er et problem, for det er ofte den slags medarbejdere, vi mangler i Danmark. Dem med en højere uddannelse med en god og bred viden, og som via deres ophold i udlandet har hentet yderligere viden, som kunne bidrage voldsomt positivt til Danmark," siger Peter Nielsen, der er skattepolitisk konsulent i Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR).

Organisationen er i sit høringssvar til lovændringen generelt tilfreds med udvidelsen af forskerskatteordningen, der betyder, at eksperter fra udlandet kan være på ordningen i fem år frem for nu tre. Men samtidig advarer FRR mod karensperioden, som "kan have negativ effekt på Danmarks muligheder for fremover at udvikle sig som en vidensnation".

"Man skal huske på, at det er nogen, der bidrager positivt til samfundet. I stedet vil vi komme til at tage udlændinge ind til at varetage de erhverv og udelukke vores egne. Det er da et lidt komisk udfald," siger Peter Nielsen.

Færre danske sportsfolk i Danmark
Forskerskatteordningen har også betydning for en del professionelle sportsudøvere i Danmark. Den betyder således dels, at det er fordelagtigt for f.eks. udenlandske fodbold-, håndbold- og ishockeyspillere at spille for danske hold. Men også for danske sportsudøvere kan den udvidede karensperiode få betydning, påpeger konsulent i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Willy Rasmussen:

"Hvis en ung stjerne først rejser ud og så fortryder, kan de de i dag komme hjem efter tre år og starte på forskerskatteordningen. Hvis ikke den var der, ville de måske tænke sig om en ekstra gang," siger Willy Rasmussen og bruger som eksempel håndboldspilleren Mikkel Hansen, der rejste hjem fra FC Barcelona til håndboldklubben AG København.