Flest svenskere og tyskere på forskerskat

Det er vore broderfolk i Sverige og Tyskland, der er mest begejstrede for den danske forskerskatteordning.

Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der var 500 svenskere og 475 tyskere ud af i alt 3.583 på den attraktive skatteordning, hvor højtlønnede eller højtuddannede udlændinge kan nøjes med en bruttoskat på 25 pct. i tre år eller 33 pct. i fem. Dermed udgør de sammenlagt mere end 27 pct. det samlede antal på forskerordningen.

Efter Sverige og Tyskland følger på listen Danmark, Storbritannien, USA, Frankrig, Holland, Norge og Italien, der alle er de lande, der har mere end 100 på forskerskatteordningen.

Antallet af forskere på den særlige skatteordning er steget markant siden 2001. Dengang var der kun 2.194 på ordningen, og stigningen til knap 3.600 i 2009 svarer til en stigning på mere end 63 pct.

Mange danskere kommet til
Tallene fra ministeriet viser også, at en betragtelig del af forskerne er danske statsborgere, der har kunnet kommet ind under forskerskatten, fordi de har boet i udlandet. Danskerne udgjorde i 2009 knap 12 pct. af det samlede antal - og i forhold til væksten i de sidste 8 år står danskerne for næsten hver femte nytilkomne på forskerskatteordningen.

Det blev i finanslovsaftalen for 2011 dog vedtaget at ændre forskerskatten, således så man som dansk statsborger skal have boet i udlandet i mere end 10 år mod tre år i dag for at kunne få glæde af den. Det ventes at reducere tilgangen af danskere på ordningen markant.

Samtidig er ordningen blevet udvidet, således at den nu kan bruges i fem år mod at betale en bruttoskat på 26 pct.

Ifølge Skatteministeriets tal koster forskerskatteordningen i dag statskassen mellem 350 og 450 mio. kr. om året.