Sundhedsforsikringer koster staten halv milliard

Statens udgift som følge af, at de omdiskuterede arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke beskattes, stiger og stiger.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et svar til Folketingets Skatteudvalg, at skatteudgiften i 2008 som følge af forsikringerne rundede 420 mio. kr., og at kommende prisstigninger på sundhedsforsikringerne vil forøge skatteudgiften med op mod 30 pct. Det vil give en skatteudgift på næsten 550 mio. kr. eller mere end en halv milliard om året.

Udgiften vokser hvert år, dels fordi antallet af forsikrede stiger, og dels fordi prisen for de enkelte forsikringer også stiger. Skatteministeriet oplyser, at priserne på sundhedsforsikringerne i løbet af årene fra 2001-2009 er steget med i gennemsnit 3,3 pct. om året - et pænt stykke over det generelle forbrugerprisindeks, der er steget med 2,0 pct. om året.

S: Selskaberne suger penge op af statskassen
Socialdemokraterne anklager på baggrund af de nye tal regeringen for at have skabt en regulær pengemaskine, der fører penge fra statskassen over i forsikringsselskaberne. Da arbejdsgiverne kan trække udgiften til forsikringerne fra, og da lønmodtagerne heller ikke beskattes af værdien af forsikringerne, mærkes en prisstigning ikke fuldt ud af nogen af parterne. Og dermed skabes der et kunstigt incitament for forsikringsselskaberne for at lade priserne stige og stige, mener partiets skatteordfører Nick Hækkerup:

"Det er naivt, hvis man tror, at prisstigningen ikke bliver hjulpet på vej af, at der er en skattebegunstigelse. Selvfølgelig vil arbejdsgiveren tænke: Herregud, det er skattefar, der betaler. Dermed får vi en større og større skattefinansieret ulighed i sundheden, og det er et problem," siger Nick Hækkerup, der ønsker helt at afskaffe skattefritagelsen.

Venstres skatteordfører Mads Rørvig afviser imidlertid kritikken. Han mener ikke, det er rimeligt at anse beløbet for en almindelig udgift for staten, fordi antallet af sundhedsforsikringer ville falde, hvis skattefritagelsen forsvandt. Dermed ville staten under ingen omstændigheder få pengene ind i kassen:

Jeg ville have det fint med, at der var et tab i skatteprovenuet, hvis der så også i et vist omfang var et mindreforbrug i den offentlige sektor. Men vi mangler dokumentation for, om der er der.

Jes Søgaard
Direktør i DSI

"Men selvfølgelig er det heller ikke gratis for staten, at der er en skattefritagelse. Jeg synes bare, det er en god ide, fordi det kan aflaste det offentlige sundhedsvæsen. Så pengene er en udgift, vi bruger til, at folk er bedre stillet, når de skal på sygehuset. Det er vi altså ganske godt tilfredse med," siger han.

Skeptiske sundhedsøkonomer
Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener ikke, prisstigningerne på sundhedsforsikringerne primært skyldes skattebegunstigelsen, men derimod, at forsikringstagerne er begyndt i højere grad at benytte sig af forsikringerne, særligt til f.eks. fysioterapi og psykologhjælp.

Han kalder imidlertid skattefritagelsen "uheldig", fordi den ikke gælder andre typer af forsikringer, f.eks. i "danmark", og han er ikke sikker på, at de private forsikringer overhovedet aflaster det offentlige sundhedsvæsen:

"Det springende punkt er jo, om man skal have en skattemæssig særstilling, bare fordi man aflaster de offentlige budgetter. Så kunne man også give det til de hjemmegående husmødre - så jeg mener ikke, argumentationen i sin udgangsposition er holdbar. Og hvad angår spørgsmålet om aflastning, skal man huske, at de, der har mest brug for en forsikring, er de ældre - og de har den ikke længere, efter at de har forladt arbejdsmarkedet," siger Kjeld Møller Pedersen.

Samme budskab lyder fra direktør i Dansk Sundheds Institut (DSI) Jes Søgaard:

"Tallene her understeger behovet for at få undersøgt området. Jeg ville have det fint med, at der var et tab i skatteprovenuet, hvis der så også i et vist omfang var et mindreforbrug i den offentlige sektor. Men vi mangler dokumentation for, om der er der - eller om det egentlig bare giver adgang til tilbud, som har mere at gøre med wellness og well-being end sundhed," siger Jes Søgaard.

Skatteminister Troels Lund Poulsen har i dag ikke ønsket at kommentere sagen.