Madskat eller fedtskat?

Af Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer
 
Regeringen har - med danskernes sundhed for øje - relanceret en fedtskat, der nu smøres i et mellemtykt lag ud over alt fra kalkunbryst til danbo og nøglehulsmærkede produkter.

Vi danskere skal strutte af sundhed, og vi skal leve længere. Til formålet relancerede regeringen midt i maj - i en ny form - sin fedtafgift på fødevarer ved det såkaldte serviceeftersyn. 

Oprindeligt fostrede regeringen ideen i februar 2009 i Forårspakke 2.0, og et par måneder senere kom der belejligt back-up i Forebyggelseskommissionens 400 sider tykke rapport. Ophavsmændene til rapporten havde regnet sig frem til, at en afgift på 25 kr. pr. kg mættet fedt ville lægge 5,5 dage ekstra til danskernes gennemsnitlige levealder. Vel at mærke med en afgift, der "kun" omfattede mejeriprodukter og olie.

Forslaget løb imidlertid ind i modstand fra EU. Når nogle produkter var undtaget, så lignede det konkurrenceforvridning. Derfor præsenterede regeringen i sit serviceeftersyn en ny skat på fødevarer.

Ser man bort fra grøntsagsafdelingen, er der stort set ikke et produkt i supermarkedet, som ikke er omfattet af regeringens madskat.

Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer

Fra fedtskat til madskat
Nu er afgiften gået fra 25 kr. pr. kg til 13-14 kr. pr. kg, afgiften skal bidrage med et provenu på 1,5 mia. kr. i stedet for 1 mia. kr. til statskassen, og kød er inkluderet.

Fedtskatten er reelt blevet til en madskat.

Forvirringen er total, og forslaget illustrerer, at det handler mere om provenu til statskassen end om danskernes sundhed.

Kød var oprindeligt ikke med i forslaget, fordi administrationen og bestemmelse af de enkelte kødtypers fedtindhold var særdeles vanskeligt. Forebyggelseskommissionen frarådede at medtage kød, og skrev blandt andet:

"For så vidt angår kød har afgiften derfor ikke den tiltænkte målretning mod produkter med et højt indhold af mættet fedt" og "afgiften på mættet fedt i den konkrete udformning bliver derfor mere til en afgift på kød end på mættet fedt" (s. 140).

Kød er et fedt
Ikke desto mindre er afgiften indført, og princippet har været, at alle udskæringer fra samme dyr beskattes ens uanset det konkrete fedtindhold. Dvs. at en ribbenssteg og en mager skinkeschnitzel beskattes ens. Det samme gør tatar og oksefars med 18 pct. fedt.

Hvordan hjælper det forbrugerne? Og hvor er incitamentet til at produktudvikle fedtfattige produkter for virksomhederne?
Underligt er det også, at madskatten underkender nøglehulsmærket. Det er regeringens eget stempel, der skal guide danskerne til et sundhedsmæssigt godt valg. Selv nøglehulsmærkede produkter er ikke undtaget en afgift. Med den ene hånd opkræver regeringen afgifter for produktet, mens den anden hånd blåstempler det og opfordrer forbrugerne til at vælge netop dette produkt.

Sundhedsmæssige argumenter uden vægt
Den sundhedsmæssige begrundelse er på det seneste kommet yderligere under pres på grund af nyligt publicerede forskningsresultater i det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. En undersøgelse baseret på ca. 350.000 personer viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem forsøgspersonernes indtag af mættet fedt og forekomsten af hjertekarsygdomme.

Samtidig vakler regeringens eget faglige grundlag - en rapport fra Ernæringsrådet i år 2000. Forskerne bag rapporten fra år 2000 siger selv, at vi reelt mangler et videnskabeligt grundlag for indførelsen af en afgift på mættet fedt.

Ser man bort fra grøntsagsafdelingen, er der stort set ikke et produkt i supermarkedet, som ikke er omfattet af regeringens madskat. Vel at mærke uden at regeringen har præsenteret nogen former for svar på, hvad nytteværdien og effekten af bestræbelserne er - altså den sundhedsmæssige værdi.

Det er trist og kommer ikke til at gavne folkesundheden.