Skatteminister vil ikke slippe skattestoppet

SKATTESTOPPETS HISTORIE:

Skattestoppet blev opfundet af Venstres formand Anders Fogh Rasmussen i 1999 og indført med virkning fra 2002, efter at VK-regeringen var tiltrådt. Det defineres således:

"Ingen skat eller afgift må sættes op.

Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.

Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.

Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.

Der lægges et loft over det krone-beløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat."

Anders Fogh Rasmussen slog fast, at han gerne ville sætte skatten ned, men at han var imod skatteomlægninger, hvor én skat blev sat op og en anden sat ned. Det skulle være "ærlige skattelettelser", og at han ikke ville "fuppe ved at tage fra den ene lomme og give til den anden".

2004: Regeringen gennemfører de første skattelettelser. Lettelserne er efter Foghs definition "ærlige", fordi der bruges af statens overskud, og ingen andre skatter sættes op.

2007: Regeringen gennemfører trods Foghs løfter skattelettelser, der delvist er finansieret af energiafgifterne, der nu ikke længere skal fastholdes i kroner og øre, men skal indekseres med prisudviklingen. Manøvren er mulig inden for skattestoppet, fordi de øgede energiafgifter kan retfærdiggøres af hensyn til miljøet.

2009: Regeringen vedtager en stor og provenuneutral skattereform, der sænker skatten på arbejde, men til gengæld hæver en lang række andre skatter og afgifter. Reformen kan ifølge regeringen finde sted, fordi den har åbnet et "vindue" i skattestoppet, hvor skatterne kan sættes op og ned, og når reformen er slut, skal "vinduet" lukkes i igen, så skatter og afgifter endnu engang låses og ikke kan sættes op.

Februar 2010: Regeringen fremlægger sit nye arbejdsprogram, hvori den foreslår højere afgifter på bl.a. tobak og alkohol. Regeringen hævder først, hensynet til folkesundheden er en "tvingende grund" til at sætte afgifterne op.

Maj 2010: Regeringen vedtager en "folkesundhedspakke" med bl.a. højere afgifter på tobak og alkohol. Nu argumenteres der imidlertid ikke med, at folkesundheden er en "tvingende grund" til at bryde skattestoppet. I stedet siger regeringen, at skattereformens "vindue" stadig var en lille-bitte-smule åbent, og at folkesundhedspakken blot var de allersidste krøller på skattereformen. Herefter er vinduet imidlertid hermetisk lukket i.

Maj 2010: Få uger efter lancerer regeringen en plan for genopretning af dansk økonomi, der indeholder stigninger i skatten på arbejde på mere end 8 mia. kr., bl.a. ved en fastfrysning af beløbsgrænserne i skattelovgivningen og en begrænsning af fradragsretten for fagforeningskontingenter. Skattestigningerne giver staten et merprovenu og er således under ingen omstændigheder inden for skattestoppets rammer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen medgiver da også, at det ikke "teknisk set" er i overensstemmelse med skattestoppet, men siger, at der er tale om en force majeure-situation. Regeringen fastholder dog, at der fortsat fremadrettet er et skattestop - men Venstre fjerner stilfærdigt den næsten ni år gamle "skattestopstæller" fra partiets hjemmeside.

November 2010: Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i bogen "I orkanens øje", at der skal en ny definition af skattestoppet til, "så vi om tre-fire år kan hæve tobaksafgifterne, uden at man kan råbe løftebrud efter os".

Februar 2011: Regeringen foreslår nye energiafgifter for i alt 3,6 mia. kr. i 2020, bl.a. indførelsen af en ny "forsyningssikkerhedsafgift". Skattestoppet omdefineres nu formelt, så regeringen i fremtiden vil kunne indføre og forhøje energiskatter og -afgifter for at modvirke provenutab fra andre skatter, som giver færre penge i statskassen. Samtidig skrues der op for de såkaldte eltariffer og PSO-afgiften, som ifølge regeringen gerne må stige til den størrelse, de havde i 2001.