Invitation til gåhjemmøde i Aalborg om danskernes pensionsopsparinger

Dokumentation
Invitation til gåhjemmøde i Ålborg:: DANSKERNES PENSIONSOPSPARING: ULIGHED I ALDERDOMMEN? Den 6. november 2007 kl. 15.30-17.00 Aalborg Universitet Kroghstræde 3, lokale 3.115 9220 Ålborg Ø Stort set alle danskere har i dag et supplement til folkepensionen. Det skyldes, at næsten alle faggrupper op igennem 1990?erne fik en arbejdsmarkedspension, og at det er blevet obligatorisk for de fleste modtagere af overførselsindkomster at indbetale til pension. Men enkelte befolkningsgrupper halter bagefter. Der var i 2003 stadig 15 pct. af de 30-64-årige, der havde en pensionsformue på under 100.000 kr. Det svarer til en årlig udbetaling på under 8.000 kr. Mænds pensionsformue var i gennemsnit 30 pct. større end kvinders i 2003. Forskellen vil indsnævres de kommende år, fordi de yngre generationer af kvinder har haft en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end de ældre. Men kvinderne vil stadig - i hvert fald i den nære fremtid - have lavere pensionsformuer end mændene. Cand.oecon. Michael Jørgensen giver ud fra en stor SFI-undersøgelse et billede af, hvordan danskernes pensionsformuer er fordelt i dag. Derefter bidrager professor Jørgen Goul Andersen med nogle pointer i pensionspolitikkens historiske udvikling. Fx betyder folkepensionsalderen mindre og mindre for, hvornår danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. SFI?s undersøgelse viser, hvor meget og via hvilke ordninger danskerne sparer op til alderdommen. Undersøgelsen er baseret på oplysninger om pensionsopsparinger i arbejdsgiveradministrerede ordninger og privattegnede ordninger i pengeinstitutter, tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber samt oplysninger fra ATP, LD og beregnede pensionsformuer for tjenestemænd. Tallene er koblet med oplysninger fra Danmarks Statistik. Det giver omfattende viden om danskernes samlede pensionsopsparinger. Læs programmet for gåhjemmødet på http://www.sfi.dk/sw53219.asp og tilmeld dig samme sted senest den 1. november 2007. Med venlig hilsen Ulla Dyrborg Formidlingschef ----------------------------------------------------------------- Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service på http://www.sfi.dk/emailservice

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024