Socialudvalget efter valget

Valget betyder farvel til både formand Pia Kristensen (DF) og næstformand Hans Andersen (V) i Folketingets Socialudvalg.
Kristine Bertelsen

Resultatet af tirsdagens folketingsvalg betyder ændringer i Folketingets Socialudvalg. Tre af udvalgets medlemmer forlader udvalgsposten, fordi de ikke får genvalg, og det gælder bl.a. næstformand Hans Andersen (V), mens formanden for udvalget, Dansk Folkepartis Pia Kristensen, ikke stillede op til folketingsvalget. 

Fem socialordførere beholder deres plads i Folketinget, heriblandt Socialdemokraternes Mette Frederiksen, mens Venstre og Ny Alliance skal finde nye ordførere på socialområdet, fordi de ikke står til genvalg.

Alle ordfører- og udvalgsposter er i spil efter valget. Det afgøres i de forskellige folketingsgrupper, hvem der får ordfører- og udvalgsposter. Et genvalg er derfor ikke en garanti for at kunne fortsætte som ordfører eller i et udvalg. Indstilling til formandsposterne i udvalgene sker efter forhandling partierne imellem. Folketingets udvalg kan først nedsættes, når Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse har godkendt valget. Det sker 28. november.   

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024