Bogudgivelse: Muslim i Danmark - muslim i verden

Dokumentation
Muslim i Danmark - muslim i verden :##"> PRESSEMEDDELELSE FRA SFI13. december 2007   Unge muslimer politisk synligeUnge muslimer har de sidste 10 år været meget synlige i den offentlige debat. Især har en gruppe velformulerede unge fra muslimske ungdomsforeninger markeret sig, både fordi de har et godt kendskab til det danske samfund, og fordi debatten om islam og muslimers rolle i Danmark er markant, og de derfor oplever et behov for at finde og markere deres muslimske identitet. Det er for denne gruppe unge sket i de muslimske ungdomsforeninger.Der er meget fokus på muslimer i Danmark og ikke mindst de unge muslimer, som bruger deres religion aktivt i foreninger og lignende. Diskussionen går bl.a. på, hvorvidt islam er forenelig med demokrati, og om det at være muslim medfører en svækket loyalitet over Danmark. Disse temaer spiller ikke kun en central rolle i diskussioner om muslimer, men også i de diskussioner, som finder sted blandt muslimer.  Seniorforsker Garbi Schmidt, SFI, har i dette forskningsprojekt fokuseret på nogle af de centrale temaer, som præger muslimske unges organiserede aktiviteter: identiteten, det nationale og det transnationale, betydningen af synlighed, betydningen af den politiske og offentlige debat af islam og endelig variationerne i, hvordan islam tolkes og praktiseres i en dansk sammenhæng. Analyserne bygger på interview med en række unge muslimer, iagttagelser i deres miljø og kommunikation på nettet samt på mediedækning i perioden 2001 og frem til Muhammad-krisen. De fleste foreninger for unge muslimer minder om danske ungdomsforeninger med en blanding af sociale aktiviteter og debatter. Mange af de unge forsøger her at bygge bro mellem forskellige dele af deres identitet ? den muslimske, den danske og den, som forholder sig til det land, som deres forældre i sin tid tog væk fra. Men i enkelte foreninger, fx Hizb ut-Tahrir, er reaktionen på at blive set som anderledes en afstandtagen fra det danske/vestlige samfund og dets værdier. Bogen beskriver dermed den variation i tolkning og praksis i forhold til omverdenen, som kendetegner de muslimske ungdomsforeninger ? herunder, hvordan de påvirkes og reagere på den offentlige debat af islam, og de måder, som denne debat sætter rammer for ?det danske? på. Yderligere oplysninger: Seniorforsker Garbi Schmidt (http://www.sfi.dk/sw280.asp?trackingid=4397&newsletterid=569), 33 48 08 96, [email protected] (mailto:[email protected]): Udgivelse: Garbi Schmidt. Muslim i Danmark, muslim i verden. 2007. Lund. Swedish Science Press i serien "Studier av Inter-religiösa relationer"Udgivelsesdato: 13. december 2007Omfang/pris: 145 sider/ Kr. 160,- inkl. moms> Læs mere / Bestil bog (http://www.sfi.dk/sw55414.asp?trackingid=4397&newsletterid=569) Med venlig hilsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (http://www.sfi.dk/sw147.asp?trackingid=1936&newsletterid=322&trackingid=4397&newsletterid=569),FormidlingsafdelingenDu har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her (http://www.sfi.dk/sw8500.asp?trackingid=4397&newsletterid=569)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024