Ny forskningsoversigt fra NC2: Behov for mere forskning om kurser i kognitiv adfærdsterapi for plejeforældr

Dokumentation
Kurser i adfærdsterapi for plejeforældre :##" /> PRESSEMEDDELELSE FRA SFI20. december 2007   (http://www.sfi.dk/sw7411.asp?trackingid=4395&newsletterid=579) Behov for mere forskning om kurser i kognitiv adfærdsterapi for plejeforældreDer mangler dokumentation for effekten af at sende plejeforældre på kurser i kognitiv adfærdsterapi. Kurserne skulle ruste plejeforældre i at håndtere vanskelig adfærd hos deres plejebørn og yde en kompetent omsorg. Men en ny Campbell/Cochrane-forskningsoversigt, som Nordisk Campbell Center har støttet, finder ingen dokumentation for at kurserne virker. Tværtimod er der behov for nærmere at undersøge, om kurserne kan skade plejebørnene. Børn anbragt i plejefamilier har særlige behov. Mange har komplicerede problemer, som stiller store krav til plejeforældrene. Stabile hjemmeomgivelser og tryghed er ikke nok. Ideen med kurser for plejeforældre er at øge deres kompetencer og derigennem styrke børnene og begrænse problemadfærd. Men forskningsoversigtens forfattere kan ikke finde dokumentation for, at kurserne virker. De undersøger kursernes effekt på plejebarnets adfærd og psykosociale tilstand, plejeforældrenes psykiske velbefindende og anbringelsens stabilitet. Kun to af undersøgelserne i forskningsoversigten finder effekter på enkelte af de opstillede kriterier: En undersøgelse viser, at kurserne giver plejeforældre moderat mere viden om forskellige adfærdsprincipper. Til gengæld peger en anden større undersøgelse på, at der kan være negative effekter ved kurserne: børnene udviser stærkere tegn på psykopatologi i tests (baseret på hhv. læreres og børnenes egne meldinger), og de lider i højere grad af tilknytningsforstyrrelser. Samlet påpeger forskningsoversigtens forfattere, at man ikke kan konkludere noget overordnet om effekten af plejeforældrenes uddannelse ud fra resultaterne. Resultatet overrasker ikke Anne-Grete Monk-Hansen, der leder Familieplejen Sydsjælland. Hun mener, at forskningsoversigten understøtter den danske tradition med at holde terapi og omsorgsrelationen adskilt. Yderligere oplysninger: NC2 direktør Merete Konnerup, tlf: 33 69 77 70, mail: [email protected] (mailto:[email protected])   Udgivelse: Turner W, Macdonald GM, Dennis JA: Behavioural and cognitive behavioural training interventions for assisting foster carers in the management of difficult behaviour. Forskningsoversigten er også udgivet i Cochrane Library. Omfang/pris: Netudgivelse ? kan downloades gratis fra www.nc2.net (http://www.nc2.net) > Læs mere (http://www.sfi.dk/sw55584.asp?trackingid=4395&newsletterid=579) Med venlig hilsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (http://www.sfi.dk/sw147.asp?trackingid=1936&newsletterid=322&trackingid=4395&newsletterid=579),FormidlingsafdelingenDu har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her (http://www.sfi.dk/sw8500.asp?trackingid=4395&newsletterid=579)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024