Ny SFI-rapport om fleksibel barselsorlo

Dokumentation
Evaluering af den fleksible barselsorlov :##" /> PRESSEMEDDELELSE FRA SFI21. december 2007   (http://www.sfi.dk/sw7411.asp?trackingid=4397&newsletterid=580) Fleksibel barselsorlov god men indvikletForældrene er glade for de fleksible muligheder, der er i barselorlovsreglerne fra 2002, men både forældre, kommuner og arbejdspladser har svært ved at overskue og administrere mulighederne. Det viser en ny undersøgelse, som SFI har stået for til Familie- og Forbruger-ministeriet. Undersøgelsen ser på, hvordan forældre, kommuner og arbejdspladser bruger og vurderer orlovsreglerne. Kvinderne tager størstedelen af orlovenAlle kvinder tager 14 ugers barselorlov og knap 90 procent af mændene holder de to ugers fædreorlov. Næsten alle kvinder tager forældreorlov, i gennemsnit 28 uger, mens det er 25 procent af mændene, og de holder i gennemsnit 8 uger. Kun 6 procent af mændene benytter en eller flere af de tre fleksible muligheder (udskydelse, forlængelse eller genoptagelse af arbejdet på deltid) i orlovsreglerne, mens 34 procent af kvinderne gør det. I alt tager kvinderne i gennemsnit 92 procent og mændene 8 procent af al den orlov, som parrene tilsammen holder til børnene. Halvdelen af forældrene efterlyser en forenkling af reglerne og bedre information. En administrativ byrdeUndersøgelsen viser også, at der er en række områder, hvor kommunerne mener, at orlovsreglerne udgør en administrativ byrde. Det gælder fx de situationer, hvor forældre vælger at tage orlov på skift, opsplitter deres orlov på timebasis (fx holder orlov 2 timer hver fredag), eller genoptager arbejdet delvist med forlængelse af orlovsperioden (fx arbejder mandag-torsdag og holder fri fredag over en længere periode). Det bliver ekstra tungt, fordi det IT-system, der understøtter administrationen af barselsreglerne, ikke fungerer optimalt.  Øremærkning af orlov til mænd60 procent af mændene og 72 procent af kvinderne går ikke ind for en øremærkning af orloven med en del til moren, en del til faren, samt en periode til fri fordeling mellem forældrene. Men der er et stort mindretal af mændene på knap 40 procent, som faktisk ønsker en øremærkning af en del af orloven. Det kan ses som et udtryk for et behov for at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over for deres arbejdsgivere og kollegaer gennem en lovbestemmelse.  Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af forældre til børn født i 2005, den orlovsansvarlige enhed i alle landets kommuner og den orlovsansvarlige på et mindre udvalg af arbejdspladser. Yderligere oplysninger: Seniorforsker Bente Marianne Olsen (http://www.sfi.dk/sw271.asp?trackingid=4397&newsletterid=580), tlf: 33 48 09 14 eller [email protected] (mailto:[email protected]): Udgivelse: Olsen, B. (red.).: Evalueringen af den fleksible barselsorlov - orlovsreglerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv. SFI 07:29Udgivelsesdato: 21. december 2007Omfang: 226 sider> Læs mere //Download (http://www.sfi.dk/sw55758.asp?trackingid=4397&newsletterid=580)> Læs resumé (http://www.sfi.dk/sw55765.asp?trackingid=4397&newsletterid=580)  SFI-rapport 07:29 Med venlig hilsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (http://www.sfi.dk/sw147.asp?trackingid=1936&newsletterid=322&trackingid=4397&newsletterid=580),FormidlingsafdelingenDu har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her (http://www.sfi.dk/sw8500.asp?trackingid=4397&newsletterid=580)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024