Minister og KL er skeptiske over brug af vejledende sagstal

NYHED: Vejledende sagstal skal forhindre sygdom hos socialrådgivere. Ideen imponerer hverken velfærdsministeren eller KL.
Det er ikke nødvendigt med vejledninger om antallet af sager pr. socialrådgiver, mener velfærdsminister Karen Jespersen (V). Det skal kommunerne selv tilrettelægge.
Det er ikke nødvendigt med vejledninger om antallet af sager pr. socialrådgiver, mener velfærdsminister Karen Jespersen (V). Det skal kommunerne selv tilrettelægge. Foto: Henrik/Altinget.dk
Kristine Bertelsen
Syge og stressede medlemmer. Det er, hvad Dansk Socialrådgiverforening (DS) er blevet mødt med de seneste år. Og Kommunalreformen har ikke gjort forholdene bedre. Derfor har DS lavet en vejledende liste over, hvor mange sager en socialrådgiver bør have.

"Vi har oplevet, at kommunerne ikke selv har lavet en opgaveportefølje, som har været til at løfte for medarbejderne. Folk er simpelthen blevet syge af den arbejdsbyrde, der er i kommunerne. Derfor har vi lavet nogle vejledende tal, som kan bruges til at gå i dialog med den lokale ledelse," siger Henning Breinholt formand for Dansk Socialrådgiverforening.

For rigidt med vejledende tal
De vejledende tal, der kom frem i august sidste år, dækker foreløbigt tre områder: Børne- og familieområdet, sygedagpengeområdet og beskæftigelsesområdet. Men kun omkring 10 pct. af kommunerne gør brug af tallene, ifølge DS selv.

Kommunernes Landsforening (KL) ser ingen grund til at opfordre kommunerne til at bruge vejledningen.

Dokumentation
Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal:  

Børne-familieområdet i kommunerne:

Ca. 30-35 familier pr. socialrådgiver

Uddybning:
Det vejledende sagstal betyder, at én socialrådgiver kan håndtere ca. 30-35 familier (psykosociale sager), der har højst to børn med særlige behov. Der er tale om en blanding af komplekse og ukomplicerede sager samt en blanding af sager, der er i opstartsfasen og i opfølgningsfasen. Hvis der er mere end to børn i familien, bør sagen tælle som to sager.

Sygedagpengeområdet i kommunerne:

Ca. 35 - 50 sygemeldte borgere pr. socialrådgiver

Uddybning:
Det vejledende sagstal betyder, at én socialrådgiver kan håndtere ca. 35-50 sygemeldte borgere.
Hvis der er tale om en overvægt af komplekse sager i kategori II og III anbefales ca. 35 sager. 
Hvis der er tale om en blanding af svære og lette sager fra alle tre kategorier (I, II og III) samt opfølgninger på fleks- og skånejob samt glatte pensionsansøgningssager, kan socialrådgiveren håndtere op mod ca. 50 sager.

Beskæftigelsesområdet i kommunerne, match 4-5:

Ca. 40-55 ledige borgere med nedsat eller manglende arbejdsevne pr. socialrådgiver

Uddybning:
Det vejledende sagstal betyder, at én socialrådgiver i jobcentret kan håndtere 40-55 ledige borgere fra matchgruppe 4 og 5.
Hvis der er tale om et jobcenter, hvor socialrådgiveren ikke har mulighed for at få juridisk konsulentbistand, administrativ bistand, og hvor socialrådgiveren skal kunne håndtere alle slags målgrupper, anbefales ca. 40 sager.
Hvis der er tale om et jobcenter, hvor der er mulighed for at få juridisk konsulentbistand og administrativ bistand, og der er en vis specialisering på særlige målgrupper, kan socialrådgiveren håndtere op mod ca. 55 sager.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024