Pressemeddelelse fra SFI om danskernes indbetalinger til pensio

Dokumentation
Danskernes indbetalinger til pension :##" /> PRESSEMEDDELELSE FRA SFI8. maj 2008   (http://www.sfi.dk/sw7411.asp?trackingid=4397&newsletterid=625) Dyrt ikke at spare op til pensionDe fleste danskere betaler til pension, og det danske pensionssystem er generelt velfungerende. Men der er stadig enkelte grupper, der ikke betaler nok. De kan se frem til en alvorlig nedgang i levestandard, når de skal pensioneres.  Det viser en ny undersøgelse fra SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som ser nærmere på forholdet mellem danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres pensionsopsparing. Arbejdende uden pensionLangt de fleste, der i dag er i arbejde, kan se frem til en alderdom med fornuftig økonomi takket være deres arbejdsmarkedspension. Men for mange, der ikke er organiserede, fx taxachauffører eller restaurationsmedarbejdere, venter der problemer forude. I 2004 var 51 % af de ansatte i brancher som disse ikke dækket af en arbejdsmarkedspension. Det kan betyde en stor nedgang i indkomsten ved overgangen fra erhvervsaktiv til pensionist: For eksempel kan en 40-årig taxachauffør uden pension, der brutto kører omkring 360.000 kr. hjem om året, se frem til en nettoindkomst på kun ca. 85.000 kr. om året, når han går på pension som 68-årig. Hans jævnaldrende kollega med arbejdsmarkedspension, vil derimod få omkring 130.000 kr. netto om året, når han trækker sig tilbage. Nogle førtidspensionister står svagtFørtidspensionister står naturligvis uden for arbejdsmarkedet, og derfor er det en gruppe, man bør være særligt opmærksom på. Med de nuværende regler er det langt fra alle førtidspensionister, der indbetaler til pension. Faktisk indbetalte 50 % af alle førtidspensionister ikke til en pensionsordning i 2005. Disse mennesker kan forvente at få en nettoindkomst på ca. 82.000 kr. om året, når de går på pension, mens en førtidspensionist med pensionsordning kan forvente omkring 98.000 kr. Indvandrere i farezonenMange indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftiget i ikke-organiserede job, men endnu flere er slet ikke i arbejde. Det betyder naturligvis, at de ikke indbetaler så meget i pension. Desuden er indvandrere i fare for at blive ramt dobbelt hårdt, hvis de ikke har boet længe nok i Danmark til at få fuld folkepension. De risikerer dermed at stå markant svagere end resten af befolkningen, når de går på pension. Ellers velfungerende systemBortset fra disse huller synes det danske pensionssystem at være ganske velfungerende. Systemet sikrer generelt, at de fleste mennesker i en vis grad kan opretholde deres levestandard, når de går på pension. Samtidig fungerer folkepensionen som sikkerhedsnet under de svageste grupper og sørger for, at man trods lav indkomst gennem livet får en rimelig indtægt som gammel. Yderligere oplysninger:  Cand.oecon Michael Jørgensen (http://www.sfi.dk/sw53743.asp?trackingid=4397&newsletterid=625), 3348 0993, [email protected] (mailto:[email protected]) Udgivelse: Michael Jørgensen:  Danskernes indbetalinger til pension ?  Hvordan påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner?SFI ? Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:11 Udgivelsesdato: 8. maj 2008Omfang/pris: 222 sider. kr. 220,- inkl. moms> Læs mere / Bestil / Download (http://www.sfi.dk/sw58135.asp?trackingid=4397&newsletterid=625)> Læs resumé (http://www.sfi.dk/sw58142.asp?trackingid=4397&newsletterid=625)  SFI-rapport 08:11 Med venlig hilsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (http://www.sfi.dk/sw147.asp?trackingid=1936&newsletterid=322&trackingid=4397&newsletterid=625),Kommunikationschef Ulla Haahr (tlf. 3348 0933, mob. 2537 3651)Du har modtaget denne e-mail som abonnent på SFI s e-mailservice. Ønsker du ikke længere at modtage pressemeddelelser eller nyhedsbreve  på e-mail fra SFI, kan du afmelde denne service her (http://www.sfi.dk/sw8500.asp?trackingid=4397&newsletterid=625)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024