Fortsat minuttyranni i hjemmeplejen

HJEMMEPLEJE: Når der er valgkamp, taler statsministeren om at afskaffe minuttyranniet. Men det eksisterer stadig - og FOA opfordrer nu til en regelændring.
Reglerne for tidsregistreringen i hjemmeplejen er uklare, mener FOA. Derfor skal de ændres og præciseres.
Reglerne for tidsregistreringen i hjemmeplejen er uklare, mener FOA. Derfor skal de ændres og præciseres. Foto: www.colourbox.com
Ida Skytte
Fakta

De syv kommuner i den kvalitative undersøgelse er:

- Holbæk

- København

- Rødovre

- Svendborg

- Kolding

- Aalborg

- Jammerbugt

De ansatte i hjemmeplejen føler sig stadig udsat for unødvendig kontrol og overvågning - stregkoder og stopure tager fortsat tid fra de ældre. Det viser en ny undersøgelse fra de offentligt ansattes fagforbund, FOA.

"Regeringen har sagt, at der skal være mindre bureaukrati og færre stregkoder. Men vi kan se, at der stadig en hel del af det ude i kommunerne," siger sektorformand Karen Stæhr.

Undersøgelsen har kvalitativt undersøgt syv kommuner. Og konklusionen er, at dokumentationen og tidsregistreringen opleves meget forskelligt i kommunerne. Overordnet har de ansatte ikke noget imod den faglige dokumentation med eksempelvis journaler og "borgerens bog", men samtidig siger de, at de oplever tidsregistreringen af komme- og gåtider som kontrol og som en stressfaktor. Og især dobbeltregistreringen generer.

Dokumentation

Undersøgelsen siger blandt andet:

"I flere kommunale forvaltninger gør man sig overvejelser netop om tillidsaspektet, som har en indlysende betydning for arbejdsmiljøet - og dermed også for rekrutteringen på længere sigt.

Man forsøger tydeligvis at nedtone kontrolaspektet.

Selv om kommunernes tilgang til tidsregistrering er forskellig, fremgik det dog også af mødet med sagkyndige, at kommunerne har en bundet opgave på dette område. En lempelse af kravene til tidsregistrering kan kun ske, hvis regeringen accepterer det.

Dog skal det også nævnes at de uklarheder, der også opleves i nogle af kommunerne om de præcise krav til, hvordan denne tidsregistrering skal gennemføres er en konsekvens af en politisk varm kartoffel, hvor hverken regering eller Kommunernes Landforening ønsker at fremstå som fortalere for det omdiskuterede "minuttyranni."


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024