Afsavnsanalyse bør tage udgangspunkt i børnene

Af Bente Ingvarsen
Seniorkonsulent, Red Barnet

Jeg er glad for, at social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen så klart melder ud, at vi fremover vil få en årlig redegørelse over udvikling i fattigdommen, og at den også vil indeholde en afsavnsanalyse.

Når det handler om børn, er viden om de konkrete afsavn, som børn i fattigdom må leve med, helt afgørende for at kunne sætte ind med den forebyggende og kompenserende indsats, der hjælper. Men det er også afgørende, at en stor del af den viden kommer fra børnene selv.

Lad mig starte med det helt grundlæggende: Børn har ret til en barndom med en levestandard, der understøtter deres udvikling fysisk, psykisk, åndeligt, moralsk og socialt. Det har de ret til i henhold til FN’s Børnekonvention.

Men det er også sådan, at en indsats, der forebygger og kompenserer for et liv i fattigdom, også øger børns livschancer som samfundsborgere. Det har betydning for det enkelte individ, men så sandelig også for samfundet. Det er i vores alles interesse, at børn udvikler sig til veluddannede og velfungerende borgere, der ikke bærer en arv af konsekvenser ved et liv i armod videre.

Børnefølsomme afsavn
En lang række af de afsavn, der har afgørende betydning for de voksnes hverdagsliv, har også betydning for børn. For eksempel boligforhold, tre måltider mad om dagen, køb af tøj, køb af medicin o.a., men der er også særlige ”børnefølsomme” afsavn, som er vigtige at få med. Dem skal afsavnsanalysen også opfange.

Danmark har fået en officiel fattigdomsgrænse. Vejen hertil har været lang og sej. Lad os nu få det sidste på plads, så vi udover udviklingen i antal børn også får anvendelig viden om og fra børn i fattigdom til det forebyggende arbejde

Bente Ingvarsen
Seniorkonsulent i Red Barnet

Og det er helt afgørende, at de relevante børnefølsomme afsavn, som vi skal måle på, bygger på en solid forskningsbaseret viden om, hvad der har størst betydning for børns hverdagsliv og for at øge deres livschancer på sigt.

SFI's børneforløbsundersøgelse af 15-årige børn med en opvækst præget af fattigdom viser for eksempel, at lavere karakterer, pjækkeri, udelukkelse af fællesskaber og usunde spisevaner er hyppige konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det er netop viden som denne, vi må lægge til grund, når vi skal opstille afsavnsindikatorer – det kunne for eksempel være indikatorer som plads til at læse lektier, internetforbindelse og nem adgang til computer, mulighed for at have venner på besøg og lignende.

Børnenes egen oplevelse tæller
Men lige så vigtigt er det, at børn også selv er med til at rapportere på deres oplevelse af afsavn, når de har alderen til det – det skal mor ikke på deres vegne. Det er førstehåndsviden, vi har brug for – om børnenes liv inden for de rammer og forventninger, vi har i det danske samfund. Mor og far vil typisk det bedste for deres børn, og deres svar og fortolkning af børnenes afsavn vil ofte være farvet heraf. Mor, far og børn har ikke nødvendigvis samme oplevelse af tingenes tilstand. Her er det børnenes egne oplevelser af afsavn, der tæller.

Danmark har fået en officiel fattigdomsgrænse. Vejen hertil har været lang og sej. Lad os nu få det sidste på plads, så vi udover udviklingen i antal børn også får anvendelig viden om og fra børn i fattigdom til det forebyggende arbejde.