Aktører om reform: Fortsat barrierer for tværfaglighed

STRUKTUR: Særligt udsatte på kontanthjælp skal ikke løbe ”spidsrod” i forvaltningen. Derfor vil regeringen sikre én koordinerende sagsbehandler. Men regeringen fastholder barrierer for en tværfaglig indsats, lyder det fra aktører.
Fremover skal personer på kontanthjælp med særlige sociale og helbredsmæssige udfordringer kun have en koordinerende sagsbehandler, hvis det står til regeringen.
Fremover skal personer på kontanthjælp med særlige sociale og helbredsmæssige udfordringer kun have en koordinerende sagsbehandler, hvis det står til regeringen.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Kommunerne ved bedst, hvordan man sammensætter den mest kvalificerede indsats. Et fuldstændigt opgør med silotænkningen i forhold til beskæftigelsesindsatsen kræver, at ministeren ophæver de eksisterende regler om at adskille beskæftigelsesindsatsen fra den sociale indsats.

Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkedsudvalg

For at sikre en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for folk med komplekse sociale og psykiske udfordringer vil regeringen give den enkelte borger ret til én koordinerende sagsbehandler.

Men regeringens udspil til den længe ventede kontanthjælpsreform efterlader fortsat en række barrierer for, at indsatsen til at hjælpe særligt udsatte mennesker i kontanthjælpssystemet kan komme helt i mål med at arbejde på tværs mellem forvaltningerne.

Det mener både KL og Socialrådgiverne. Begge organisationer ønsker, at regeringen ophæver de eksisterende regler om at adskille beskæftigelsesindsatsen fra den sociale indsats.

Dokumentation

Her er hovedelementerne i udspillet:

Unge under 30 år uden uddannelse skal ikke længere være en del af kontanthjælpssystemet. De skal i stedet have ret og pligt til uddannelse. De får en ny ydelse - uddannelseshjælp - på niveau med SU.

Unge, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, opretholder samme ydelse som i dag, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse.

Alle bliver mødt med klare krav og forventninger. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob.

Alle skal have en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv. Det såkaldte matchsystem bliver afskaffet og erstattet af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer.

Enlige forsørgere og unge mødre skal have særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Reformen skal indbringe en milliard kroner om året fra 2015.

Læs hele udspillet her


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024